Uge 37
Mandag:
Red bane… minus host..
Mark-opvarmning og god villighed.. han har virkelig luret den med at komme hen til græs efter et stop.. passer på det ikke bliver ukontrolleret farligt og tænker i ro og skridt efter trav så han ikke stopper for brat op og græsser..
Var mandagsflad og havde helt ærligt ingen energi eller krafter, men stamina fik os hen til en ridetur der blev med god glad energi og to galopper.. en fra trav han selv sprang op i ligeså roligt og fint og en efter parade skridt og parade.. havde en følelse af han ville springe for voldsomt an ved den første parade så skridtede op på næste kortside og tænkte ja tak til galoppen det må du gerne nu, men gør det med ro på og så pludselig sad jeg et par galopspring inde i en fin højregqalop.. højre er stadig hans foretrukne!
Det føltes megastort og nærmest smukt!
Tirsdag:
Fri..
..Skønlingen skulle have haft undervisning men det glemte underviseren!
Onsdag:
Skridttur i skoven med Romi.. minus host og en af de vildeste regnvejrsture vi har været ude i, men heldigvis med opklaring på sidste halvdel!
Elsker at være ude med Christina og Romi…Lido føler sig altid helt afslappet og jeg er i mega godt selskab!
Torsdag:
11/9
Skovtur med Magic…minus host..
.. Lido var voldsomt kæk on off, med en del buk så ikke meget galop.. men mange meget dybe vejrtrækninger fra min side!
Skønlingen synes uden tvivl jeg er en kylling og har lidt svært ved at forstå jeg ikke bare rider videre i fuld galop eller hvad det nu er hun synes vi skal når han er sådan.. prøvede at forklare at det er laveste fællesnævner der bestemmer.. så når jeg ikke er tryg ved at lade ham løbe, så bliver det sådan.. hun sagde kækt nok, at hvis jeg bare slap ham så ville han løbe uden at bukke hvilket jeg godt kan følge i tankerne, men i virkeligheden vil det være langt voldsommere hvis han bliver forskrækket og hopper til siden eller helt stopper for slet ikke at tale om hvis han alligevel bukker i fuld fart.. (faktisk ville jeg nok ingen skriblet have haft ved at lade ham løbe da jeg var på hendes alder men de der pokkers pandelapper og al den konsekvensberegning der er kommet ind over med tiden som det lidt ben for det og så har alle de farlige valg og oplevelser over årene givet mig erfaringer jeg træffer mine valg på i dag)!
Elsker vores ture, men kunne godt have drømt om lidt mere forståelse, men lige der er hun bare god til at være i nuet og vide hvad hun gerne vil… faktisk noget voksne virkelig godt hun praktiserer meget mere.. men ja der er brug for en balance og respekt begge veje..
Noget helt helt andet.. en ung meget smuk kvinde på fb postede at hun startede et nyt stort kapitel nemlig at forfølge sin forfatterdrøm og alt i mig blev straks helt vildt vred sur forarget hidsig alt muligt dumt og ondt og misundeligt.. og nu hvor jeg har tænkt mere over det og hvad det er der trigger mig, tror jeg at det som altid, handler om noget inde i mig.. det faktum at jeg selv kæmper med at udleve mine skrivedrømme.. at jeg aldrig får skrevet nok og eller helt eller færdigt og at det er så ustruktureret og jeg aldrig for alvor kommer i gang og da slet ikke i mål.. det at jeg har så mange drømme og vil så meget og det at prioritere min tid er og bliver bare en kæmpe ting som altid udfordrer.. for mit bedste skrivetidspunkt er når jeg lander på arbejdet og der er der f.. ikke tid til at skrive?!!
Samtidig føler og tænker jeg at det er mega egoistisk og selvoptaget at jeg mener at jeg kan skrive eller dele noget med verden som er interessant for hvad kan lille skøre jeg, tilbyde og tilføje verden som andre ikke kan eller allerede har gjort.. og midt i de tanker mens jeg får det dårligt over at observere mit eget selvværd sparke sig selv langt ind og ned under gulvbrædderne, lige der er jeg simpelthen nød til at se i øjnene at dybest set ved jeg det jo ikke, jeg aner ikke om jeg vil kunne skrive noget som nogen vil synes er relevant interessant eller bare noget der kan være “noget” for nogen overhovedet.. men jeg ved at Hanne Muusmann kunne lide min måde at skrive på og selvom jeg ikke på det tidspunkt kunne skrive det hun gerne ville have at “Mad uden opskrift” skulle ændres til, så må jeg bare sige at også min far har engang har fået sagt jeg kan noget med ord (og når det kommer fra ham er det stort).. og så igen, lige der bliver jeg simpelthen så træls over mig selv.. for hvorfor kan jeg ikke bare give det jeg ønsker at give.. måske er det i virkeligheden mega egoistisk af mig hvis jeg IKKE skriver, ikke udgiver, ikke deler mine ord.. måske er det præcis dét der vil være den største synd.. IKKE at dele, men det at holde al min skrivefantasi og al den leg der ligger og gemmer sig i mig og som kun kan komme ud når jeg skriver, ér det der er det allermest forkerte!!!
Så hvordan gør jeg.. hvornår kan jeg gøre lidt.. og hvordan holder jeg fokus så jeg får lavet spillet færdig først.. for jeg ved godt det er det der skal til først.. nu skal det søsættes og følges op.. deadline er 31.december 2025!
Og denne weekend helt alene er klart med mine øjen sat her på jorden som en hjælp for at jeg kan rykke.. måske helt i mål!!!
—————-
For mig ukendte Charlie Kirk bliver skuddrabt i Utah under en tale vist nok på et college.. Skønlingen fortæller mig det mens hun siger hvad folk (Læs demokrater venstrefløjen nogle) skriver.. de nærmeste jubler.. wtf!!!!
Folk er syge syge syge.. ser efterfølgende DR om blandt andet dét og ryger ind i en virkelig trist mølle af nyheder om våbenproduktion i DK og hvem der skal lave delene til det.. og chikane af Inger Støjberg på en motorvej, der sætter gang i alle politikere pga tanker for og om deres sikkerhed.. og så var jeg ellers done.. skal tilbage i sikkerhed hvor tankerne er dybere og jeg kun forholder mig til det nære.. hvis vi ikke havde tv og internet så ville jeg kun have en brevdue og telegrammer post og lignende langsom info og ikke opleve at blive bombarderet med status på HELE verden i samme nu.. langt mere end ét menneske kan eller bør forholde sig til.. så væk fra nyheder og tilbage til at gøre det gode jeg kan i min egen lille verden og det er desværre nød til at starte med at passe på mig selv og mine..
Fredag:
Lido holdt fri for jeg var flad og han havde heldigvis gået fint meget i løbet af ugen..
Havde gemt en rest morgengrød fra i går.. lavet på grovvalsede havregryn, chia, sesamfrø vand og lidt mælk ingen salt.. spiste det i går med jordbærmos og en lille bitte smule kanelsukker.. i dag spist med en skefuld peanutbutter og en lille bitte smule kanelsukker! Det mætter ret godt!
Prøver virkelig at tænke i ro for at sænke mit kortisol (stresshormon) som gør man holder på energien og vægten stiger fordi forbrændingen sænkes fordi kroppen tror den skal gemme energi for at kunne flygte fra urtidstigeren 😵💫..
Lørdag:
Romi blev sendt over regnbuen🥺!
Havde pludselig fået det meget skidt i morges da hun var ude.. og grundet hendes ben var hun planlagt til at skulle have fred 25/9…dyrlægen mente lymfesystemet var helt gået i uorden.. så sørgeligt men også dejligt at både ejer og part synes de har haft et godt år med hende hos os på gården! Tror faktisk ikke heste kan have bedre hesteliv end hvor vi er.. og det er jo så også derfor man lever med det der ikke fungere optimalt!
Bestilte Equimobility og equihoof hos Dyrelageret!
Overvejelser ift Lido og hans pels.. Cushings Ppid..
Energien i mig skiftede pga Romi, så sprang fra tanken om banedressur, også fordi jeg helst ville ride alene, lidt fordi Romi lå hvor jeg bruger marken til opvarmning og ja så bare fordi..
Valgte longe og bomme, faktisk tre som blev til fire og et lille kryds som han tog ret så flot både i trav og galop.. faktisk med god energi og træk på det.. faktisk sagde nogen bagefter at det havde set godt ud det hun så.. Skønlingen så til gengæld nogle buk og jeg så begge dele plus min bøf hvor han springer og har brug for mere plads for at fortsætte lige ud, men jeg var ikke klar nok på det og fik givet ham et træk ind mod venstre.. efter det blev jeg mere obs, men også klar over at han måtte dreje venstre om når han landede!
____________
Tanker om spiseforstyrrelser og hvorfor og om det helt ærligt ikke for langt de fleste ville være en hjælp at være i verden uden helt så meget fokus indad på os selv.. hvad gør vi for at kunne leve mere som dem der tænker i hvad kan jeg gøre for verden i stedet for det forbandede fokus på hvad kan verden gøre for mig eller hvordan skal jeg se føle se ud for at være okay i verden/også tænkt som hvordan skal jeg agere for at verden er okay med mig.. det sidste er også indad-søgende.. hvad vil taknemmelighed og det at tænke på hvad jeg kan gøre for mine næste gøre ved mit eget selvbillede min egen selvopfattelse og min følelse lige nu og her.. hvis fokus konstant er på hvordan har jeg det og hvorfor og hvordan skal jeg være og se ud for at verden er okay med mig.. kan jeg så nogensinde gøre noget for nogen andre eller for mig selv.. hvorfor ser vi så meget indad som vi gør.. det starter med mig og jeg skal selv have det godt før jeg kan gøre godt for andre.. fuck en løgn…jeg kan godt gøre godt for andre uden selv at have det godt.. jeg kan godt vælge at prioritere på den måde… spørgsmålet er om jeg vil og om jeg kan!
Jeg tror mere og mere at jeg kan komme til at overanalysere og brug for meget tid på at se indad og hele tiden vide hvordan og hvorfor jeg har det som jeg har det.. men hvad giver det mig at være i konstant kontakt med mig selv.. er det i virkeligheden ikke derfor jeg søger de medit stunder så meget, fordi jeg gerne vil ud af mit hoved og bare være.. igen.. balancen.. balancen mellem at jeg selv er i vater og har noget at give samtid med det ikke kan og må være eneste stemme enenste guide indeni mig omkring hvad der er rigtigt og forkert.. der er så meget jeg ikke kan ændre men jeg kan gå efter at løfte både mæg selv og andre hver gang der byder sig en mulighed…at stå op for sig selv og ikke lade sig træde på vil klart være en del af det.. om ikke andet så fordi andre kan spejle sig i at man gerne må sige nej sige fra sig jeg går en anden vej.. jeg vælger den her vej og den er okay for den er min vej.. du behøver ikke godkende eller forstå.. hvis den føles rigtig for mig så er den det men kun hvis den er sund og løfter.. spiseforstyrrelser der med garanti er det mest destr symptom i verden er bare ikke en farbar vej i livet til at klare noget overhovedet, men det er så meget et symptom der ligger langt udover hvad den ramte kan håndtere.. hvor ville jeg ønske vi formåede at komme ind til kernen og hjælpe der!
I kernen af angsten.. angsten sygdommen frygten for alt.. hvor ville jeg ønske vi kunne nå derinde.. hvor ville jeg ønske jeg og vi kunne hjælpe når nogen har så meget brug for det som de har!
Jet har i øvrigt købt en bog jeg hader titlen på..
Søndag:
For få timer i døgnet.. når man ved man burde, men ikke kan se hvornår..
Nær man ikke er fan af at heste lære piaff gennem piske-tap så er det her fedt;
