Konkurrence-tanker

Hånden på hjertet.. jeg kan godt se mig selv tage ud og starte konkurrence!

Men det er et krav for mig at min hest også har lyst!!

Og der er vi simpelthen bare ikke!

Lido har dage som i går hvor han måske egentlig gerne ville, men på ingen måde når dertil på kommando.. og jeg nægter simpelthen at gå fra en ridetur med dårlig samvittighed over hvad jeg har måtte gøre for at nå hen hvor jeg vil.. jeg vil naturligvis gerne nå hen til hvor jeg gerne vil nå hen!!! Men det er vigtigere og trumfer seriøst alt, at Lido er okay med at gå derhen og at han er okay med at være der.. jeg får ondt i hjertet ved tanken om at skulle præstere for at præsentere.. har lovet mig selv at skal vi nogensinde starte bliver det for at vise os selv og verden at det kan lade sig gøre sammen!

Nu er det ikke sådan, at jeg forestiller mig at tage ham med ud til noget nyt og så går han som derhjemme, for han har det med garanti anderledes ude! Men det er klart et krav at det derhjemme skal fungere helt åndssvagt blæret først, hvis jeg skal mene vi har noget at vise frem.. gamle tanker om at man bare skal afsted og bedømmes betyder minus for mig.

Jeg har den måske meget jantelovsprovokerende holdning at det skulle være for at vise at vi kan noget sammen og at jeg kan ride en klasse sammen med Lido fordi han vil og ikke fordi jeg tvinger ham.. og nu kan jeg høre det meste af hesteverdenen sige, at sådan fungerer det jo ikke.. vores heste gør det jo ikke fordi de har lyst, men fordi vi siger de skal og fordi vi mener det er en eller anden form for sundt .. men nej, til det må jeg bare sige at min klare oplevelse er at jeg har fået en hest der elsker dressuren når han vil! Og derfor ved jeg at min vej kan lykkedes.. uden dog dermed at sige jeg ved vi nogensinde kommer til start noget som helst.. men det er også voldsomt sekundært så længe konkurrencer foregår som de gør!

Hvis du nogensinde har mødt mig og Lido så ved du at der er dage som den i går, hvor jeg i fuld udrustning sidder ved siden af ham fordi det ikke var i dag han sagde ja tak..

På stenen kan jeg så sidde og tygge min egen agenda i stykker, i et forsøg på at få det bedste ud af situationen, som jeg så udemærket ved langt de færreste forstår.. det, at jeg ikke bare siger jeg vil og vi skal a b c.. men lige i går var det en lille bitte smule nemmere.. for når man har haft to af de der helt særligt ekseptionelt gode ture indenfor en uge, så er man simpelthen nød til at tage en ambitionsslapper når man er mig! Også selvom lysten var pænt uenig!!!

Faktisk så drømmer jeg om at vi kunne skifte konkurrencedelen ud med en mere åben tankegang, hvor det ikke nødvendigvis og udelukkende handler om hvem der har skabt det smukkeste billede i øjeblikket, men langt mere handler om processen og vejen.. at vi i stedet for at kigge på hvem der er bedst og hylde det par der er bedst på dagen, i stedet kan vise os frem til konkurrence for at få fagfolks gode råd, langt mere end deres vurdering af hvordan det burde have set ud!

For er det ikke det sund evolution handler om.. at støtte og hjælpe og guide med og fra hjertet.. selvfølgelig vil vi som altid forsøge at vise os fra vores bedste side og skjule det vi er mindre stolte af, men vi ville vi da med garanti få meget mere ud af bedømmelsen hvis den var dybere og mere møntet på at hjælpe og støtte relationen.. og ikke helt så meget ren overflade.. og burde det ikke omhandle hele os, hele equipagen og hele vores relation.. den burde også helst kunne rumme vejen.. men det er nok svært.. dog ville det optimale være at vi kunne konkurrere mod os selv evt. via en digital metode der kunne hjælpe os ved at gemme og huske hvor vi var sidst. Dommerne ville så langt mere kunne være en slags overtræner, der lagde stien og gav de gode råd der skulle til.

Nu siger jeg ikke at der slet ikke er noget af den slags allerede.. jeg siger bare vi kunne have godt af ikke altid at gå efter at vinde og være den bedste.. hvad end det så egentlig vil sige at være “den bedste”!

Egentlig ser jeg nok ikke op til de samme som langt de fleste jeg kender.. faktisk er der ikke mange jeg ser op til og jeg er meget mere interesseret i at kunne være tro mod mig selv og ja arbejde for at jeg selv kan være en jeg selv ser op til!

Og det er jeg bare ikke, ved at gøre det bedre end andre og vinde over dem.. det er ikke der mine værdier ligger!

Så hvad er vores værdier!?

Højest på min egen liste ligger ubetinget;

“Det gode hesteliv”!!!

..og det må jeg så arbejde på at definere.

Indtil videre ved jeg det omhandler;

• fysisk og mental sundhed
• sociale relationer
• miljø

.. og det er jo så temmelig meget up for discussion hvordan man tænker at de kriterier bedst muligt opfyldes!

Men al forandring starter med bevidstheden om noget..

Så lad os tænke over hvad vi hånden på hjertet gerne vil give vores heste og hvad vi mener er okay at forlange af dem og ikke mindst hvordan vi vil forlange det!!!

For hvorfor har du egentlig hest?