Uge 30

Mandag:

Skovtur med Rubin.. en del host i start af trav..

..lidt mærkeligt.. men tænkte det var fordi det var noget tid siden ham havde haft gjord på og været i skoven..

..og så fandt jeg ud af at en flok damer på stavgang er meget farlige.. Rubins panik som nok samspillet lidt med rytter, smittede og vi “valgte” at vende om og ride væk.. de var kommet lidt pludseligt og man kunne ikke rigtig se dem pga sving på stien..

Men endnu engang undre jeg mig over at jeg har klister i måsen og ikke bare hopper af for at hjælpe Lido med det samme.. tænker det havde hjulpet.. MEGET.. fordi jeg på jorden kan være hans ro og fysiske og mentale støtte når han kan se mig.. men når det går for lang tid som i dag, når han til et punkt hvor det er fysisk umuligt at hoppe af.. det er ikke sikkert at hoppe af el hest der er i panik.. det skal nok prøves for at man forstår.. men ja ville klart helst have givet ham ro fra jorden..

Tirsdag:

Skøn banetur.. ingen host!

Midt i efterdønningerne af de varme dage var min tro på at det overskydede vejr ville være afslappende at bevæge sig rundt i stærkt overvurderet.. for det var lunt og fugtigt og hver hedetur i den slags vejr er hård.. jeg følte mig drænet udmattet og kæmpende.. men besluttede alligevel at der skulle rides, om ikke andet så bare skridtes.. det blev vildt nok til en masse godt.. skal have fokus på Bamsens forståelse af at vige for en schenklen.. og at pres for begge skal differentieres så han kan mærke forskellen og ikke blander det sammen med det konstante pres fra gjorden.. så en schenklen betyder til siden og begge to betyder frem.. følelsen af at det er en tilridning jeg konstant er i gang med er stor.. men tænker at når ting ikke virker skal jeg gå tilbage.. og virker det heller ikke der så er det mere tilbage.. og hvis det så ligner tilridning så må det være sådan!

Til gengæld fik jeg uventet noget mega fin galop.. første anspring var han ikke klar på, men han byder til gengæld selv ind fra trav og det er med fin ro.. den første på højre var til den flade lange side, men det andet var med klart mere løft af brystet.. vi fik ingen til venstre og ingen fra skridt eller parade.. til gengæld var det tydeligt at han forstod mine signaler ift på langsiderne at galoppere indenfor hovslaget og ud igen før næste hjørne.. og dét føltes virkelig godt og korrekt balanceret.. vælger til stadighed at lade ham bære sin hals hvor han ønsker også når han vælger den dybe løsning meget.. vil gerne huske at arbejde med flest mulige overgange og halve parader for at lade bagparten tage over for forpagteren, men uden at det bliver en tøjle-respons.. han skal ikke forbinde tøjlen med andet end en anholdning.. det er forbudt at bruge den til at forme hals!!!

Btw.. så har jeg de sidste år bemærket hvordan Lido udvælger forskellige planter når vi græsser sammen.. og nej det er nok mest ham der græsser og mig der chiller og observere 🤣.. men prøver bare at sige at når der er blomster og friske skud på tidslerne så går han meget efter dem.. og dem kan man jo så nemt selv klippe af ned i spand så han kan få dem i krybben eller med foderet spredt ud over flere gange.. han vælger faktisk også tit frøstande på det høje græs.. måske de også skal klippes til snack..

Og så er der én plante han spiser som jeg faktisk ikke ved hvad er for en.. er simpelthen nød til at have den googlet.. for den anden dag spiste han af den igen efter han har spist topbladene og nu er det så mere frø der er på den.. og selvom jeg får en snert af bekymring, så stoler jeg ret meget på at han ikke går tilbage og spiser af en plante han ikke kan tåle!

Onsdag:

Lido holdt fri og Matin og jeg sov i kolo..

På den helt personlige front fatter jeg simpelthen ikke at jeg her i slutningen af mit 48. år stadig er så overfladisk.. hvad f.. sker der for at jeg ikke kan holde til at have deller.. jo på andre.. men ikke på mig selv.. mig.. der mener tænker og tror på at skønhed kommer indefra.. at alt smukt stammer fra et smukt hjerte med et smukt motiv.. en løfter og en der bare ønsker at sprede kærlighed hvorend hun kommer.. og selvom jeg ved at jeg på ingen måde er ren kærlighed og det på ingen måde er det eneste jeg spreder, så ved jeg at min intention altid er ren.. hvad end jeg prøver at passe på mig selv, står op for mig selv eller andre eller hvad jeg nu har gang i af motiv, så ved jeg det!!!

Og alligevel skal jeg så nedsænke mig selv i en dyb kulturel mudderpøl fordi man skal og bør se ud på en bestemt måde.. samfundsdikteret og for filan hvor jeg hader at andre end min kerne diktere mig.. eller nej faktisk er det slet ikke “man”, faktisk er det “kun” mig selv.. de hårde dømmende øjne er altid ondest mod mig selv og ja præcis det rigtige ord jeg lige fandt der.. for min personlige definition på ondskab er når man gør noget for at såre andre uden anden grund end det.. at såre!!! Der er ikke meget løft i at nedsætte nogen.. heller ikke sig selv!!?

So what the fuck!?!

Seriøst??!

Jeg ér decideret ond mod mig selv.. suk der ligger godt nok en vigtig vej foran mig der.. en der omhandler en stor omgang healing og omrokering af min egen selvforståelse selvbebrejdelse og ja ondskab.. for ingen skal tale sådan til mig, heller ikke mig selv.. faktisk overhovedet slet ikke mig selv!!!

Torsdag:

Mors og fars diamantbryllup..

Lido endte med en ekstra fridag.. kurven til mine forældre fra os og alt det der blev trigget i mig over dens forsinkelse.. forløsende følelser og ærligheden ved at sætte ord på dem blev æltet sammen.. dybt suk.. hvor er der meget der brænder uforløst i en.. og al min utilstrækkelighed væltede op med tårerne over ikke at kunne tage vores egen kurv med på denne særlige dag.. fejringen af deres 60 år som ægte mand og ægte kone.. følelsen af at jeg havde fejlet.. ikke var god nok.. igen.. når jeg ikke engang kunne have præcis den kurv med.. suk det var vist symbolsk på så meget mere..

På gården var jeg stadig i håb om at kurven nåede frem, samtidig med stressen blev voldsommere ved tanken om fiasko.. Lido var lukket på fold med Magics grime som er for lille til ham og den havde skrabet hans højre kindben, så blev ærgelig og ked og endnu mere da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne lægge den ridekapsun på jeg plejer at ride med på ham..

..så endte med at vælge træning fra fordi jeg på ingen måde kunne byde ham min sindstilstand!!!

Og ja det var et lille bitte sår, men midt i højsæson for fluer og andet kralv er jeg ikke fan af åbne sår.. heldigvis viste det sig at fluegardinet dækkede og grimen ikke gik på!

Ps. Havde en ultra skøn aften med mine dejlige forældre og en masse gode snakke om deres tid sammen langt tilbage til start.. er lykkelig over trods alt at kunne give dem dét!

Og nej vi kom ikke helt tomhændede for det kunne jeg trods alt ikke være i, så fandt marcipanbrød til min mor og lakridskonfekt til min far og så en stor asters der er smuk langt ind i efteråret som kunne fylde i de tomme hænder!

Fredag:

Longetur på marken.. minus host..

Kurven landede.. på tanken og havde ironisk nok været det i går da Martin hentede kurven fra min fætter, men den havde bare ikke været scannet ind!

Lørdag:

Bane med bomme, et enkelt hop og ingen host!

Har haft mange tanker efter jeg havde meltdown den anden dag.. men det kræver nok tid.. ro og tid.. at se på mig selv mere kærligt overbærende.. den dårlige samvittighed der jo ikke er en medfødt “gave” er en evig følgesvend som jeg evigt tror jeg vil kæmpe med.. for den er og bliver spild af min tid.. præcis som skærm.. al den tid med skærm.. bander og svovler over den tid jeg bruger på skærm som ikke er kreativ.. mener at meget jeg bruger skærm til, kan frigive tid jeg savner til kreativitet.. men fordi meget af min kreativitet er præcis her på skærmen på telefonen så kommer jeg til at blande tankeløs scrolling sammen med det kreative ord og billeder.. hm svært.. og hold fest det kræver fokus at holde fast.. min to go to app er fb også selvom hev slet ikke har den som ikon på forsiderne.. alligevel er det der jeg helst vil forbi.. mere hm.. så fokus på at have sat intention før jeg tager tlf i hånden og så mere fokus på at lægge den på plads på stolen/ det kommende mobilhotel i entréen!!!

https://www.facebook.com/share/r/1BjGi5ASq8/

Fra bogen Mit hemmelige liv af Lotte Kaa Andersen;

Iben Mondrup: det kan være så svært at elske sig selv og tage søde ord ind når man ikke længere selv synes man er lækker

Og..

Bente Klarlund; brug forfængeligheden konstruktivt til mere sundhed

På mange måder er det Iben Mondrup beskriver præcis det som jeg lidt for ofte føler.. som om jeg ikke kan tage ros ind som jeg ikke kan spejle.. hvis Martin siger noget pænt er jeg alt for ofte nød til at undlade at sige hvad jeg selv tænker om det han lige har sagt om mig og min krop! Fordi jeg ikke vil ødelægge hans glæde og lyst til at sige pæne ting.. det er jo lig der skal lære og øve mig i at tro på hans ord!

Til gengæld er der i Bente Klarlunds tanker om forfængelighed en anden vinkel som jeg ikke havde overvejet.. en vinkle som lander på et tørt sted og som kan give mig en ny måde at se og bruge mit eget hårde og selvkritise blik på.. at forfængeligheden kan bruges som vækst for sundhed.. i stedet for at se det som en ond ting, kan det måske vendes rundt.. at det måske er min indre stemme der ønsker at jeg behandler og fodre mig selv med sundhed.. både mentalt og fysisk.. at det selvkritiske kan blive et kærligt los i røven.. ikke ondskab men omsorg for at jeg beskytter mig selv med kærlighed.. både gennem kost og motion, men også i tanker, følelser og sociale relationer.. at heh passer på mig selv hele vejen rundt fra alle fronter fra inderst til yderst.. ser på mig selv med kærlighed og ser verden med kærlig forståelse.. også når det skuffes og sladres.. for hold nu fest der sladres meget og det kan simpelthen kun komme fra et trist sted med lavt selvværd og meget indre selvkritik og manglende støtte.. er selv så ufattelig ubehageligt klar over at jeg ofte ikke får den støtte jeg higer efter men ved også at jeg skal give mig selv støtten.. jeg kan ikke give det kæmpe ansvar til andre.. særligt fordi de ikke ved de har det og måske allermest fordi det slet ikke er deres.. men suk hvor kan ord meget.. når man lukker lidt op til sit hjerte og pludselig bliver klar over at man lige det i nuet kan se hvor meget man ønskede at der blev sagt noget støttenfe løftende så som du gør det så godt det var da også mega sejt eller du ér faktisk helt vildt god til præcis dét.. og præcis dét kan og skal og vil jeg simpelthen huske at tage med så jeg kan blive lidt mere den der husker at give folk de få små ord som hev selv ved jeg drømmer om..

Søndag:

Fri.. Martins sidste feriedag så ville hjem og have tid sammen!

Der går ikke en dag hvor jeg ikke elsker Lidos nue vindue..

..og samtidig nyder jeg at vi bor så tæt på vandet så man efter indblik kan spise aftensmad på stranden!