Uge 2

Mandag:

Havde Lido lidt på gårdspladsen i lange liner eller retter to lange træktove, fordi jeg ikke har fundet linerne endnu.. han synes det er svært, men tænker det kan læres med tid og ro og bruges lidt på dagene mellem ridning..

Havde magnetdækken på imens jeg mugede!

Tirsdag:

Red.. to host..

.. og må bare sige at jeg virkelig tænker meget over hvordan jeg kommer forbi den nuværende hurdle som jeg føler har været der MEGA længe.. kan sagtens se vi har rykket os på mange måder og måske det er der den ligger.. at når vi har overvundet én udfordring så afdækker vi en ny som vi så er nød til at tage stilling til.. og det er så altså fremsignalet i starten af hver træning som er udfordringen nu.. når han er varm er han en anden hest.. eller faktisk.. når han har fået lagt sin pære er han ved at være klar.. det er så også et problem.. for han stopper mange gange og virker som om han skal, men får det ikke gjort.. på den måde får vi forurenet frem-signalet.. for jeg beder ham gå, men når jeg tror han skal af med noget stopper jeg presset fordi han ikke kan gå mens han laver.. og ja så er han så lige blevet understøttet i at han skal blive stående selvom jeg bad ham gå, for det ender jo med jeg lader ham stå.. WTF.. det kræver seriøst at jeg finder en løsning.. pt er det oftest i hjørnerne han lægger sin pære så skal virkelig lure om der er en måde jeg kan vide præcis hvornår han skal så jeg kan holde min intention på alle de andre tidspunkter hvor han ikke har brug for at komme af med noget..

Skrev den anden dag at det vigtigste i træningen er at nå hen et sted hvor Lido har det bedre i sin krop efter træning end før.. men tror den skal udvides til at det både er ham og vores relation der skal være bedre, samtidig med at han skal have det bedre i sin krop fysisk men også mentalt.. sundheden imellem os, i vores samspil/relation, skal være en my bedre efter træning!

For filan der er mange gode pointer i den her jeg hører for tiden:

Mark Manson; Kunsten at være fucking ligeglad.. man får succes med det man er villig til at fejle i.. alt jeg gør er læring.. alle fejl jeg laver bringer mig lidt tættere på en løsning.. eller bringer mig videre på udviklingens vej!

Noget helt andet.. Nogen gange er det virkelig ikke dovenskab det kommer i vejen for min aftentræning.. mere det faktum at jeg har brug for hvile og pauser spredt ud over dagen.. hev har brug for ikke at skulle overstås ting for at kunne være i nuet.. og det kræver pauser.. og når klokken så er lidt i ti og Skønlingen vil have jeg putter lidt hos hende til hun sover så er det bare svært at få det gjort inden jeg går i seng..

Onsdag:

Frem-signal!

Eller måske det snart skal hedde det FUCKING-frem-signal!!!

Ville have en kort dag og det lykkedes.. selvom jeg var der i halvanden time, så nåede jeg hjem 16.15😱..

Tiden gik lidt i stå og jeg nåede ret meget ud over praktisk.. vigtigst af alt fik jeg trænet frem-signalet.. gik på banen som var fyldt med vand, men det er han ret ligeglad med så intet problem.. besluttede at gøre det så nemt så muligt.. så gik ned i den modsatte ende og vendte ham rundt så han kiggede mod udgangen.. så gik jeg tilbage og stod ved hans bagpart.. først venstre side, det var ret nemt for ham og så højre som var lidt svære.. han kiggede meget på mig og drejede rundt mange gange.. da han pludselig lurede han skulle gå frem når jeg stod der, gik han før jeg var klar og var ikke sådan lige at stoppe.. men synes stadig der var masser af succes i det.. endte nede foran udgangen og her talte han en enkelt gang som i gamle dage med sit bagben.. tror det var en blanding af at nu ville han ud og at han ikke helt forstod opgaven.. Tænker det vil være mega fantastisk hvis jeg kunne komme til at ride dressur tirsdag torsdag og en weekenddag, allerhelst en skovtur en af weekenddagene og så træne fra jorden (ikke for længe eller for meget bare lidt) de dage jeg ikke rider.. det føltes som om han forstod en lille bitte smule bedre end den anden dag.. og når jeg tænker på hvor længe det tog os at knække koden til at indparkere så kan det være det er den erfaring jeg skal trække på.. bare træne det jævnligt og roligt og ikke for lang tid ad gangen.. og så finder vi med garanti ud af det.. skal “bare” holde energien glad og positiv og ja.. optimistisk.. og så huske mig selv på at være til stede og sige højt hvad vi skal.. tror ikke mine tanker er fokuserede nok endnu til at de kan høres helt derinde under alle de andre tanker..

Torsdag:

Løs..

..og en smule frem-signal.. uden megen lyst.. men hygge og ro.. har svært ved det når han ikke et motiveret og ikke gider det jeg beder om.. særligt når jeg havde tænkt vi skulle ride, men skalerede det helt ned fordi Skønlingen var flad og ikke orkede så vi virkelig ikke skulle ret meget!

Så video fra den anden dag.. hårdt at se hvordan det ser ud.. jeg skal virkelig lede længe efter det gode.. der er et enkelt moment hist og pist.. så en kortside eller måske egentlig mere bare et hjørne der så okay ud ellers synes jeg det er hårdt og trist og svært at se.. måske fordi det virkelig ikke matcher min følelse af fremgang.. han krøller og søger dybt under helt ind til sine forben og det eneste jeg tænker er øv.. men er nød til at hive mig selv op.. nød til at fokusere på alt det der er bedre og alt det vi rykker i mirko-bidder.. jeg kan ikke gøre noget som helst med mindre han er afslappet og afspændt i sin krop.. ville ønske jeg havde råd til at sætte en dygtig behandler på i et år.. men det har jeg ikke, så tingene må tage den tid de tager.. jeg kan ikke lade være med at tænke at når han krøller er jeg nød til at slippe tøjlen helt.. måske hive fat i mine cordeo-tanker.. fordi den kan påvirke uden at jeg tager ham i munden.. og nej skal bestemt ikke kun ride i cordeo for det skal seriøst trænes før jeg ville turde det.. og er slet ikke sikker på det nogensinde bliver noget vi kan.. man jeg vil virkelig gerne kunne slippe taget i tøjlen, men stadig kunne påvirke skuldre.. suk hvor er der meget jeg ville ønske vi kunne og hvor skal jeg bare have lavet en udførlig liste over alt vi kan nu som vi ikke kunne fra start!

Forslag til løsninger;

• Træne diagonale hjælpere, udvendig tøjle indvendig ben
• Fortsætte tempovekslinger og skift af gangart.. og så give det mere tid.. lure på om det hjælper at støtte eller han så bare søger dybere.. vil ingen støtte i tøjlen være bedre end lidt støtte.. føl mig frem..
• Lyt til Lido.. og ros ros ros.. masser af glæde er altid et løft for ham!!!

Er i øvrigt helt tosset træt for tiden.. kan komme hjem og falde i søvn på sofaen, vågne op efter en halv times tid cirkus og så stadig sove som normalt.. det er jo så også stadig en meget afbrudt nattesøvn jeg har pga hedeture og tissetrang.. sååå oh so not Happy’s day’s siger jeg bare.. til sommer stopper jeg med Tamoxifen og tror virkelig jeg skal til at lave mig en heftig visualisering af hvordan livet uden hede svede fryse ture vil føles!!!Tror også jeg vil prøve at trække Lido og følelsen jeg drømmer om i vores træning og i særdeleshed i ridningen med ind i meditationen.. forestille mig hvad jeg ønsker så tanken kan ligge der som base og mulighed for næring til virkeligheden…tro på at følelsen og tanken skaber vores vej og virkelighed.. tro på Lido fanger op på det som han har gjort med så ufattelig mange gange før.. føl det først..og tro på det!

Hold fast!

Fredag:

Smed (7 uger og 2 dage).. minus host..

..men også minimalt med ridning! Red kun for at træne fremsignal.. og fuck jeg læner mig op ad en kæmpe frustration.. for på den ene side vil jeg ikke gøre det jeg gør og på den anden side begynder det at virke som om jeg skal igennem en læring hvor jeg bestemmer når jeg har valgt at jeg vil noget bestemt.. når det jeg vil ikke et at presse citronen, men er et spørgsmål om at holde ham sund og ikke for at presse ham ind i en bestemt (hals)form, så frygter jeg at ja jeg skal igennem noget for at lykkedes.. jeg hører til gruppen der VIL ride.. men som samtidig vil gå langt for at gøre det på hestens præmisser.. og jeg vil hellere tage en “snak” med Lido om at vi skal bevæge os, end lande på vi aldrig mere kan bevæge os sammen.. jeg vil virkelig gerne lege mig frem til det, men jeg er godt nok i tvivl om jeg kan.. ved bare at jeg træner bedst alene Lido og jeg.. men ved også at det ikke altid kan lade sig gøre og at jeg er nød til at øve og blive ved med at blive bedre til at lukke andre og andet ude og holde fokus hos os når vi træner og ikke lade ting distrahere og forstyrre og påvirke som det gør pt.. faktisk er jeg slet ikke sikker på at Lido har lyst til det som jeg tænker er hyggelig opvarmning.. (da jeg fjollede med Alberte og Magic den ene dag sparkede han ud på et tidspunkt.. og det har jeg altid tænkt var hans måde at vise usikkerhed eller frustration).. faktisk er det meget muligt at han finder tryghed i vaner og at han ved hvad jeg gør hvornår…når han ved hvad jeg vil kan han jo besvare det.. men det kræver altså at jeg må blive knivskarp.. i dag virkede det virkelig som om hans pølleting med at det tager så lyange forsøg at få den lagt, gør at jeg går fra pres til at lade ham stå.. så når jeg har bedt om skridt eller trav og han så gør antræk til at skulle lave, så stopper jeg alt fordi han er så meget bedre når han er kommet af med den.. men det fucker altså mit signal og min konsekvens op og nok vigtigst af alt.. det fucker med muligheden for at han kan stole på hvad et signal betyder!

Men ligegyldigt hvad, så vil jeg prøve at gøre et ihærdigt forsøg og virkelig forestille mig, føle, fornemme, tænke, hvordan den gode ridetur føles fra inderst til yderst.. gjorde det lidt i bilen i dag før jeg steg ud på gården.. og havde en klar følelse af at han skal justere konstant og hele tiden for at balancere os.. mærkede det i mine hofter som små bevægelser.. føles vigtigt at jeg ved jeg skal følge ham.. måske det er vigtigt for ham at have tiltro til at jeg gerne vil følge ham.. når jeg skriver det føles det som logik, at selvfølgelig er det vigtigt at han kan stole på at jeg følger ham!

Lido havde smed og jeg havde været i tvivl om han skulle have sne-såler og mordax på.. men var landet på et ja.. der er stadig meget vinter og alt for meget sne potentiale tilbage så han fik det på og så begyndte det filme at sne😅!

Lørdag:

Longerede.. minus host..

Tænkte jeg hellere måtte skynde mig at longere før der blev optaget i ridehuset.. så gjorde det direkte fra fold.. han var faktisk rigtig flink.. han er normalt ikke fan af at vi afviger fra rutinen.. prøvede virkelig at holde fast i at tænke aktiv energi og nu skal vi det her og det er vigtigt for at holde din krop sund og rask og smidig og arbejde på at gøre dig stærkere.. ikke så meget “er det okay for dig i dag” som jeg normalt gerne har meget med.. tror ikke det er sundt at gøre altid, men tror bestemt at jeg er nød til at sige det her bestemmer jeg for ellers bliver det ikke til noget…og det går altså ikke.. føler virkelig at jeg må give ham masser af hygge og nus og lytte ekstra de dage jeg ikke rider og træner motion og styrke.. for ellers siger hans øjene mig at så bliver det et stort nej tak vi ender med i stedet for okay så gør vi det..

Overvejer at jeg selv skal comitte mig til at komme i form hvis han skal.. hjælpe ham ved at komme ned på den kampvægt jeg havde da jeg købte ham så han i det mindste får en mindre belastning.. men hold nu fest hvor er jeg humør-påvirket og selvom der er lavet tosset meget salat siden nytår så har jeg alligevel ikke ægte tænkt i vægttab.. måske fordi jeg har en stor indre blokering på det.. måske fordi jeg ikke ønsker at skille alt det usunde fra, som stadig er det der kommer tættest på at give mig en slags støtte når jeg er trist eller træt eller ja bare øv og har lyst til hygge for sjov.. det er så vildt så meget jeg forbinder kærlighed med slik og chips.. og undskyld mormor men det ér altså din skyld.. alle vores fredage, der for mig står som ren kærlighed, var fyldt med slik, osterejer og theboller med rosiner.. eller ymer med brun farin.. og den stemning, det vi havde lige der, kan jeg ikke fange eller hente på nogen bedre måde end gennem snolder.. eller måske jeg kan.. måske jeg kan blive så bevidst om hvad der sker at jeg kan søge den kærlighed på en anden måde.. måske meditativt.. lukke øjnene og genkalde mig det.. sidde i stolen og høre dig læse Enid Blython.. måske dét kunne rykke.. for hånden på hjertet så har jeg allermest lyst til at fokusere på sundhed og ikke kur.. nægter seriøst at gå på slankekur, men går gerne på en holistisk sundhedskur.. går gerne mere ind i hvad der kan løfte, både min krop og min sjæl.. og hvis det så også hjælper Lido så kan det hjælpe mig som motivation!I

I longen blev jeg igen obs på indvendig bagben.. først venstre, men synes egentlig også højre ikke løftes særligt højt med men har tendens til at blive slæbt lidt.. tænker balance og at han falder ind i volten.. tænker manglende styrke og at arbejde mere sidegående og med diagonale hjælpere når jeg sidder på.. bad ham om mindre volte og og pressede på for at indvendig bagben træder ind under ham.. det frembragte flere galopanspring, hvilket jeg tænker er en sund styrketræningsøvelse.. samtidig ligger det altid i mit baghovede at der ved handelsundersøgelsen blev sagt at longering ikke måtte bruges ret meget.. at han skulle ud og gå lige ud.. men tænker helt ærligt at for at han kan blive lige i sin krop er han nød til at strække den korte stramme side.. ønsker han får tillid og tiltro til at han godt kan tage vægt på venstre bagben og at vi stille og roligt kan arbejde med at intensivere arbejdet så han tre dage om ugen kommer op i gear!

Gad vide om der er en sammenhæng mellem det ekstra host der har været og det at jeg ikke vandede wrappen da det var frostvejr.. han har host to gange i stedet for et nogle gange..

Han lavede en enkelt hop som den anden dag med mig på ryggen.. han hopper ligesom op med rumpen på to lige samlede bagben!

Og så er det altså megahyggeligt at slutte dagen med natfodringsbilleder fra Lidos nabo der bare VED hvor glad man bliver over den slags❤️..

Søndag:

Skønlingen ville på skovtur med en anden.. havde sagt nej i går fordi det både var frost og glat og blæsende.. men havde tænkt det var meget bedre i dag.. det var det ikke..

Jeg red selv mod skoven sammen med Lidos nabo, Anette, men nede ved det dybe hjulspor hvor der var is ville hun ikke over.. Lido var simpelthen så sej og cool og fornuftig.. han gik ligeså stille forsigtigt forrest.. og var slet ikke klar på at vende om og gå tilbage til Anette.. måske fordi vi i sommer græssede så meget nede for enden ved åen.. havde troet jeg skulle trække ham til skoven i dag, men ironisk nok måtte jeg trække ham tilbage op mod gården i stedet.. fik sagt til pigerne at de ikke kunne ride i skoven og de landede på at springe i stedet og Skønlingen fik vildt nok sat ny springrekord på 1.10.. Manse er simpelthen den dygtigste spring- og lærehest.. Der kommer måske en mulighed for Skønlingen for at springe om onsdagen.. men nu må vi se.. men der er jo også noget økonomi i det som jeg ikke kan se jeg kan dække ret mange gange🫣.. håber dog på en smule ekstra på kontoen fra den næste 1.!