Uge 31

Mandag:

Havde en virkelig ubehagelig ond drøm natten til i dag..
I drømmen longerede jeg Lido. Bagefter løb han glad rundt i en indhegning med højt hegn. Jeg tænkte han havde det bedre og følte hans system var tip top og at det hele vendte til noget bedre nu.
Ham løber så i igennem hegnet og ned i en å hvor der er træer med lavthængende grene..
I næste nu ser jeg ham med en stor dyb flænge der går over hele hans overlinje.. skræmt får jeg fat i en dyrlæge der siger noget om at det skal behandles flere gange om dagen eller også skal ham aflives.. alt i mig står stille.. i drømmen er jeg nød til at skulle videre.. kan hele tiden ikke forstå hvorfor han ikke bliver syet med det samme.. så har følelsen af at alt jeg gør sker mens han står og venter på at blive syet og tilset af en ny dyrlæge.. jeg skal så åbenbart nogle steder hen hvor jeg skal kravle op af nogle mærkelige plastik trappetrin der minder mig om en slags låg eller Lego-agtige klodser.. endelig oppe skal jeg videre over en afgrund og for at komme over må jeg lægge mig på nogle elastiksnore, lang som jeg er og balance og rulle mig over ved at tage fat i mange sammen og trille mig over for at undgå at ryge igennem.. alt foregår mod uret så jeg er bange for at dyrlægen er gået igen før jeg når frem… endelig kan jeg vinke til dyrlægen der står og venter i en form for stormagasin.. på vej hen til Lido sidder hans sko fast i vand men han træder op på den og går ligesom ovenpå den, med den men uden at have den på..det er pludselig John Nolan (Jason Fillion) fra the Rookie vi ser.. jeg når aldrig hen til Lido før jeg vågner!

Lido blev ekstra meget, men holdt ellers fri.. Jeg kulle mødes med Marin i kolo og tiden er simpelthen så vild.. og alt det jeg bare lige skulle fyldte timer.. tiden må gerne stoppe mere op og tage en slapper sammen med mig!

Tirsdag:

Først Lido-delen..

(Havde været i kolo og drømt skør drøm om baby der var mikro og kvinden der puslede babyen lagde hende helt ud til kanten af bordet så var bange for hun ville ryge ned.. det gjorde hun heldigvis ikke.. til gengæld gik damen og baby trillede på imponerende vis rundt til den anden side og jeg nåede kun lige akkurat at gribe babyen før ansigtet ramte gulvet.. jeg fik den ide at give hende bryst selvom jeg tænkt der næppe var noget.. men taber så kontaktlinser så er frygtelig bange for hun bliver kvalt i dem.. men hun får dem lykkeligvis ikke i munden.. drøm slut!)

Fik hygget en masse om Lido og hang længe ud sammen ved pallerne hvor han gik i healingmode i stedet for at at indparkere.. han stod længe med mulen ved min skulder og ved min kind.. så hyggeligt.. havde dog bestemt at vi skulle lave lidt, så efter meget chill kom jeg op og vi fik lavet vores nu snart sædvanlige små-mærkværdige opvarmning inklusiv galop.. i dag inkluderede den så nogle lidt mærkelige bagbensspjæt som jeg tror jeg bedst kan tolke som at han bliver vred på mine ben nogle gange! Må forsøge at tage min ben væk eller være mere obs på ikke at klemme/genere!

Og så den indre del..

Stort suk.. for for pokker hvor kan dårlig samvittighed bare stresse mig helt i bund.. når jeg planlægger ikke at sige ja til noget og formår at holde fast i det for at beskytte mig selv.. når der så kommer noget for mig uforudsete op som jeg så meget burde tage ansvar for, så er det lige ved at slå mig i gulvet, at holde fast på min plan.. Hvordan kan det nogensinde komme til at føles okay at sige “jeg kan ikke”!?.. når man tidsmæssigt godt kan??? Hvad f.. er i øvrigt definitionen på “kan”? For hvis jeg knækker af det, så er det vel ikke noget der hører ind under “kan”? Jeg ved at doven er det værste jeg kan føle mig eller føle folk tænker om mig.. omvendt ved jeg ikke hvordan jeg finder ro med at sige nej når noget jeg føler jeg burde gøre melder sig.. hvordan får jeg det okay med at sige nej til ting jeg burde sige nej til.. når grunden alene af den at jeg ikke orker.. hvordan bliver det okay og hvordan slipper jeg af med min voksnende dårlige samvittighed! Jeg føler konstant og hele tiden der er noget jeg burde gøre bedre.. og jeg er jo den eneste der kan vurdere om jeg kan!

Og nej jeg kan og vil ikke alt.. hver gang jeg har hakket gøremål af og ser hen til fred og ro og ingen planer, så enten laver jeg selv nye planer eller også vælter de ned i hovedet på mig.. jeg kan ikke forklare eller lure hvorfor jeg bliver presset af en fyldt kalender eller ændrede planer.. jeg ved bare at jeg virkelig ikke bryder mig om uforudsete ting og ret meget planlagt tid! Hader jeg ikke kan leve op til den superkvinde jeg godt gad være, men har brug for pauser.. og når man nu ikke skal bruge krudt på at sammenligne så skal jeg selvfølgelig ikke tænke i hvorvidt jeg har mere eller mindre brug for pauser ift andre.. for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvor meget ro og pauser betyder for os alle.. og ja måske mere for mig end gennemsnittet men det gør det bare ikke mindre vigtigt.. men må seriøst sande at det er så ultra meget sværere at stå op for mig selv og mine egen grænse, end af sige andre ikke skal bekymre sig om noget.. jeg føler generelt altid at jeg kunne burde skulle have gjort det bedre og fuck det er en hård nød.. ved godt det ikke er meningen jeg skal kunne gøre og være alt og er også meget langt fra, men hader at føle jeg lader nogen i stinken fordi jeg ikke orker..

Ironisk nok har jeg erfaret at dem der er hårdest ved sig selv også tit er dem der har sværest ved at bære over med andre.. føler bare det er modsat for mig.. har virkelig meget nemmere ved at tilgive andre end mig selv.. det må vel så betyde at jeg ikke er så hård ved mig selv og at der er nogen som er endnu vildere mod sig selv end jeg er.. jeg er trods alt kun sådan her en gang imellem.. altså lige pånær den del der hard core handler om dårlig samvittighed.. den og dovenskab er vist lidt for knyttet sammen i mit sind!!! Og er der vist desværre lidt mere end sjældent.. nok faktisk en hel del for meget..

Hvorfor er det så svært at gøre det man føler og ved er det rigtige.. hvorfor er det vigtigere at være der for andre end at være der for sig selv?

Onsdag:

..ned til søen.. filme lang tid siden men super hyggeligt.. der var lige lavet wrap og marken var helt tør og bar og indbød til at gå udenfor stien..

troede lidt vi skulle mod indgangen til skoven men Lido trak højre om.. der har vi aldrig været og egentlig må vi kun gå i kanten så var glad for at hans nysgerrighed fik os mod det modsatte hjørne.. Nogle gange når vi er ude sammen er det lidt for hektisk og stressende, men i dag var bare rar og hyggelig.. fordi vi bare var sammen og helt nede i gear.. det var min sidste feriedag og nød at bruge masser af hygge nusse healing tid med bamsen i stalden.. faktisk så bliver jeg igen og igen imponeret over hvor længe han kan stå og gå helt i ro når jeg selv forholder mig i ro.. har stadig svært ved at tage ordet healing i brug, men tænker det er det der sker..

Læste senere en nyhedsmail (fra Saras hestemassage).. hun talte om at falde i søvn og zoome ud eller der stod zone ud men ja tolkede det som zoome.. synes det beskriver ultra godt hvad jeg ser og føler sker..

Havde den hyggeligste eftermiddag og aften hvor alt faldt i hak.. nåede både at få en virkelig fantastisk slapper i hængekøjen og spise med mine forældre der var hundepasser for skønne Theo..

.. og selvom jeg elsker Cirkeline skal vi så meget have en hund når jeg går på pension!

Nogle gange kan jeg simpelthen ikke andet end tabe kæben over universets seriøst småprovokerende måde at vise at jeg skal tage en slapper og droppe måske bare en smule af mit egos heksejagt mod mig selv.. for efter at være faldet i gryden af selvhad i går gik det til formiddag op for mig at grunden til det havde helt været omsonst.. dét jeg skulle burde have hjulpet med, havde ikke været nødvendigt og selvom jeg nok ikke kan løbe fra at jeg stadig mener jeg burde have meldt mig under fanerne så ændrer det ikke på ironien ved det.. Måske det hjælper lidt at lytte mere til Mathilde Dennings bog “Den intuitive dyreejer”, hvor hun siger at dyrene mærker når vi har dårlig samvittighed.. ja faktisk mærker de og forholder de sig til ALT vi føler.. de ønsker at vi elsker dem og at vi er glade sammen med dem og stolte af dem.. at vi er autentiske (altså ens både udenpå og indeni).. at vi ikke lyver men står ved alle vores følelser og ikke maler rosenrøde falske billeder .. så måske jeg kan starte der.. med at erkende at jeg får så ondt af al min dårlige samvittighed og forsøge at løsne den med mildhed og indsigt og ja nok først og fremmest kærlighed.. at jeg skal gå mod at slippe det svære..

Hvorfor er det egentlig at det er så meget sværere at tilgive sig selv end andre og hvorfor er det at jeg oveni det også er hårdere ved mig selv.. eller er det bare en illusion fordi jeg ikke kan flytte mig fra mig selv, som jeg kan flytte mig fra andre?Så helt ærligt;

How big a bully am I against myself???

Hvis jeg skulle prøve at lløfte mig selv hvad skulle jeg så sige og gøre.. når det ikke nytter bare at gøre mere eller mindre af det samme og forsøge at nå alt og opfylde alt for alt og alle inklusiv mig selv, hvad skal jeg så gøre? Kan jeg måske starte med at tale mig selv mere op.. være min egen støttende boss.. kommer til at tænke på hvor meget nemmere og mere behageligt det er, hvis ens boss sender en hjem hvis man er syg i stedet for man selv skal sige; jeg kan ikke mere.. det er så åndssvagt svært for mig.. faktisk endnu sværere end at melde syg om morgen..

Hvordan træner jeg min identitet i at blive mere nænsom og kærlig..

Hvordan gror jeg i retning af at være i ro når jeg siger fra og siger jeg ikke kan og hvordan sørger jeg for ikke at skubbe det over på andre at tilgive løfte støtte mig for ikke at kunne mere end jeg kan.. hvordan vasker jeg andres fordømmelse af for det er løgn at sige det kun er min egen jeg mærker og rammes af.. verden har jo en klar holdning til hvad man skal kunne overkomme.. og jeg har en klar fornemmelse af hvad der er realistisk!

Torsdag:

Waaaauuuw.. tror måske det lige har været den bedste ridedag ever.. der var så meget godt og vi kunne ride lidt mere end bare galop og så stop.. er kommet i tanke om at han heller ikke springer i forkert galop for tiden..oveni er der en fin lige kontakt på begge tøjler og han viser så skøn tillid til min hånd.. han får lov at være i fred når han har brug for at slå fra.. tænker der altid er en grund hvad enten det er en balanceting eller noget andet, så er det vigtigt han tør og kan stole på mig og at min hånd ikke bliver hård.. har lagt mærke til jeg ind imellem lægger særligt den venstre hånd ved manke og man når vi drejer højre om.. gør det for ikke at genere ham i munden når han er ubalancet.. vil så gerne støtte ham i at han kan have tillid til mig og at ting ikke gør ondt.. han finder altid tilbage i en god form når han ikke forstyrres..

Da jeg hoppede af fangede jeg hans opmærksomhed og løb en halv runde ved siden af ham løs.. på vej mod udgangen satte han fart på og lavede dem smukkeste mest afslappede frie trav.. jeg lagde en hånd på tøjlen ved skulderen og vi stoppe roligt og med et par skridt i skridt før udgangen.. som han så sjovt nok slet ikke have travlt med at komme ud af.. han får altid en godbid for at vise at nu er det nu vi godt må gå ud.. men han blev bare stående i dag.. kunne ikke lade være med at smile stort og smågrine for hvor fantastisk er det lige at han ikke spænder ud af banen.. gav ham måske lidt en godbid mere og nej det gjorde selvfølgelig ikke hamy så ville ud.. i stedet skulle vi lige snuse til møgbøren og så havde et menneske lige lidt hun skulle spørge om og så kom vi alligevel ud af banen.. men for pokker en skøn tur og skøn dag der bare giver mig så meget glæde at tænke på og skrive om.. faktisk så var det altså også den sødeste skønneste følelse af kærlige vibes der fyldte mig da vi landede i den alt for varme boks inden vi red.. han stilte sig fra start klart til at slappe og zoome ud.. og bare lige så jeg ikke misforstås.. zoome ud er virkelig en god ting.. det er ikke sådan at han forsvinder og ikke er nærværende det er det helt modsatte føler han grounder og emmer af ro og bare aaaaaahhhh.. hans øjenlåg bliver tunge, han sukker dybt og hans mave rumler derud af..Havde lyttet lidt mere Intuitiv Dyreejer af Mathilde Denning og den er så spækket med guld at jeg langt fra husker alt, men det der satte sig og som jeg kunne mærke jeg havde taget med i dag var tanken om VI.. så ikke rose ham alene, men rose Os/Vi.. fordi roser jeg ham alene overlader jeg ansvaret til ham.. siger jeg Vi har vi taget ansvaret og opgaven sammen.. Og så er det jo altså bare kæmpe stort at der ingen host har været de sidste dage..

Skal lige huske at notere at jeg købte og begyndte på St. Hippolyts Mucolyt deep breaths i mandags!

Var godt nok i tvivl.. der er jo en milliard muligheder når det kommer til tilskud.. men ja nu prøver det her meget lidt billige fordi det var det jeg kunne flest positive tilbagemeldinger på!

Fredag:

Fri.. grillede hos svigermekanikken i Søborg

Mugede og græssede..Tænkte over Lidos kælenavn.. eller måske mere manglen på samme.. nogle navne passer bare og andre går (måske) ikke.. hm..

Lørdag:

Martin er i Roskilde det meste af dagen.. i morgen kommer Skønlingen hjem fra 14 dage hos far og det bliver seriøst godt at kramme hende nogle dage før hun tager til Vejle torsdag for at besøge veninde.. altså lidt vildt hun er så stor nu at det er blevet en ting!

Er starte dagen med at skrive dagbog ren og lave skema i Bullet Journal for at have lidt mere tid i morgen hvor jeg også skal lukke ud!

Men tænker egentlig at det er meget lidt tid jeg skal bruge herhjemme ift hos Lido lige i dag!

Overvejer om de næste 28 dages aftentræning skal stå på yoga challenge.. eller i hvert fald lidt andet end der normale for mit knæ knaser.. synes vægte og elastikker skal mere i brug.. fokus på udstræk, styrke og balance.. være okay med færre gentagelser fordi det slider mindre.. men vil stadig gerne nå max og for hjertet lidt op.

Red endnu en fantastisk tur på banen.. Der var desværre fire host ved travstart!

Kan mærke han bliver stærkere og kan mere.. blandt andet havde vi et anspring fra fuldt stop uden skridt imellem.. det føles så vildt.. Tænk når vi kan holde den følelse i slowmotion..

Græssede mens vi skridtede af, gik lidt ned lang marken ved vejen og tilbage ind over marken.. der var en skøn ro også selvom jeg tideligere havde set mange både små og store insekter.. han var bare glad for græsset og så var der åbenbart ikke noget der skulle komme imellem ham og hans strå.

Har taget hul på en meridianbane mere..

.. det er måske slet ikke meningen at man skal være på dem hver dag.. i hvert fald føltes det ikke som om der var det store behov i dag! Må samtidig huske mig selv på at for at lære dem skal hev gentage og øve og ikke tænke i at putte nye på uden at kunne dem der er gået forud.. btw.. har opdaget at de hænger sammen to og to.. sjovt nok hænger lunge og stortarm sammen..