Jeg har et problem..

..som jeg godt gad ikke af have!

Min “ting” eller min udfordring sådan helt personligt aller inderst inde, er dårlig samvittighed..

Og nu hvor jeg så går og graver lidt i den fordi jeg endelig, 47 somre inde i livet, er blevet jævnt træt af den drænende følelse, så tænker jeg at den er stærkt forbundet med skyld og skam.. og de er så tæt forbundet med tristhed/sadness/ked af det/øvsers snøvser.. alt det “gode”samlet i en trist pakke!

Så nu må det frem i lyset.. altså måske ikke så meget hvorfor.. nej mere “what to do?”.. for helt ærligt så er jeg en smule træt af min egen indre kritiker der dømmer og reagerer udenom alt indre demokrati!

For hvem har skabt min dommer og hører dens skabbesle i virkeligheden til i en fordums tid med helt andre muligheder, begrænsninger og virkemidler.. tror lidt at det der virkede engang får lov at rodfæste sig som løsningEN.. når jeg så ældes og kommer i nye mere eller mindre lignende situationer så trækker min krop og mit sind på gammel læring.. men jeg har brug for at sætte nogle andre ord og følelser sammen med alt det jeg gør.. både det jeg elsker og er stolt af og det jeg har på skyggesiden i min dukle bevidsthed.. alt det jeg nok måske er bevidst om at vide, men som jeg skammer mig over på en eller anden måde.. alt det der juks hvor jeg ikke præsterede, ikke var god nok eller nok kunne have været på en perfekt dag.. jeg vil finde ro med mig selv og jeg vil dykke ned i og gå efter at skabe mere nænsomhed mod mig selv.. i tanker ord handlinger.. og jeg vil tillade mig selv at have alle følelser, men uden at dyrke dem så de gror sig ud af hovedet på mig..

Jeg vil arbejde og gå vejen mod mere selvkærlighed og langt LANGT mindre selvkritik og perfektionisme.. jeg vil vaske andres projektioner af mig hver aften.. på vej hjem i bilen.. under meditation og hvor og hvornår jeg ellers kan huske mig selv på det.. andres meninger er ikke mig.. det er dem og deres.. det er deres selvkritisk stemme.. og ikke en rytme jeg skal danse efter..

At elske sig selv er nemmere sagt end gjort.. hvis man synes man har været en hat!!!

..men her gik det op for mig at når min kærlighed til skønlingen aldrig er betinget.. så er det faktisk også muligt at jeg rummer muligheden for at elske mig selv gennem betingelsesløst.. hvilket.. btw.. ironisk nok har været min affirmation i to ud af tre uger jeg har lavet Bullet Journal! Fandt samtidig ud af hvor syret og grænseoverskridende det føles at skrive de ord ned..!!!

Hm..

Here we go.. skubber lige en grænse…min fulde affirmation..

“Jeg elsker mig selv betingelsesløst…jeg smiyyer verden med ro og kærlighed!

Jep.. det har ikke ændret sig.. det føltes stadig akavet!

Gad vide hvorfor..?