Dagbog

Uge 35

Mandag:

Var på banen.. minus aftentræning og stadig småsyg..

———–

Ønsker at grave dybere og mere konkret ned i den visuelle og håndgribelige del af mine drømme sammen med Lido..

☀️At vi kan være sammen i ro og harmonisk balance. Under alle omstændigheder.. at vi kan være ro og kærlighed også når miljøet eller det mentale tricker os og ikke føles i vater!

☀️At vi afslappet kan ride skovture.. i første omgang sammen med andre.. måske, forhåbentlig, en dag også alene.. hvordan arbejder jeg med det i praksis.. Ved at gå ture mod søen hvor også indgangen til skoven ligger..

☀️Springe.. jeg tror fuldt og fast på at Lido har et uforløst springtalent.. jeg vil arbejde med det gennem lyst og uden meget pres.. ved selv at løbe eller gå med.. ved at lade ham kigge og stoppe og helst kun på dage med god energi!

☀️Dressur, bane, program.. for at styrke hans krop med og uden rytter.. med rytter kan jeg bedre ride lige ud og der kan arbejdes mere med kondition.. fra jorden kan jeg arbejde på balance og smidighed og styrke.. jeg går efter at sætte farten ned.. have rolige bevægelser der fører Lido imod at bevæge sig roligt og afspændt.. overgange og temposkift i en gangart og op eller ned til en anden.. mange mange mange af dem! Sidebevægleser.. forparts og bagpartvendinger.. bagpart ud/overtræning rundt i volte.. Indøve LB1 program for at støtte præcision overgange og gangarter.. og måske snyde vores hjerner til at arbejde anderledes og struktureret.. rutiner kan potentielt forærer os noget..

———–

Forregnede mig fuldstændig i stalden.. havde tænkt jeg skulle være på rideskolen kl 18, men det var kl 17, så nåede først derud til 17.40.. var gået tidligt fra arbejde fordi jeg ikke var frisk.. tænkte jeg bare skulle have en recovery dag og havde det nærmest godt efter en god lur i hængekøjen, men da jeg var sad til aftensmaden meldte den der fuldstændig flade fornemmelse sig igen og det eneste jeg kunne tænke på var at komme hen og ligge i sofaen.. Ondt i halsen er væk, nu er det snot og hoste.. Da jeg troede jeg havde fin tid hos bamsen og jo troede jeg var ovre det værste red jeg en okay fin lille tur på banen og nåede også en god portion hygge inden✨..huskede at fokusere på det venstre bagben.. at lægge lidt belastning på da han var varm..

Tirsdag:

Blev færdig med bogen “The enlightened Gardener” af Sydney Banks.. ligesom med “Dit selvhelbredende sind” som Mette Louise Holland har skrevet, er det en bog jeg tænker vil være sund at lytte til igen.. og igen.. og igen.. når de taler om ting og tankemønstre der stille sniger sig ændrede ind af bagdøren, så har jeg en dyb følelse af at de har ret.. lige så stille, helt i det små og næppe synligt for verden.. men synligt for mig..

..stadig småsyg og flad!

Gik til søen med Lido.. nåede ned til sidste sving før man går ind i skoven.. hyggeligt afslappet.. mange fluer, men ikke nogen af de virkelig grumme bidende insekter.. varmt og fugtigt.. lavede en smule ben løft sæt og en smule stræk og rotering med ben..

Onsdag:

Fjollede med kæmpe plastikpose fra arbejdet og forskudte bomme.. det sidste for at arbejde med det venstre bagben.. det gik nemt frem og kunne se det ubevidst fik ham til at bruge vb anderledes og mere ind under.. han har en tendens til at træde det bagud når ham skal dreje i skridt.. øvede også stop og bak med fokus på at hvile på vb under kroppen.. Da jeg ville bakke gennem den lille bom-tunnel blev det meget svært.. og på mystisk vis landede jeg på numsen i græsset over hegnet.. så af jeg der lidt og kiggede på et styks forundret bamse😅..

Torsdag:

..hedevarmt 29°.. de første 2+1 host jeg har hørt noget tid! Har ikke noteret host siden 9/8!

Super skovtur trods varmen.. lidt buk på et langt stræk.. han tager hovedet dybt ned og krummer og hopper.. men heldigvis ligeudrettet og jeg kom ikke ud af balance.. Vi red den samme tur som i lørdags for at de kan blive trygge ved ruten.. tror kun vi kom afsted fordi det er skønlingens eneste dag i ugen på Magic og hun så gerne ville i skoven igen.. tror vi andre havde trukket varmekortet😅..

Havde god tid før turen, så tog Lido ind og gav ham mash og kølede ben.. og så kom han op og stå med rumpen mod døren og møddingen så han fik lidt luft.. boksen var ulidelig..

Rider med fuld udstyrspakke ift inskektbeskyttelse.. han har dækken med frynser på, fluegardin, maske (uden øjne) og mulenet.. og ja så selvfølgelig insektspray særligt hvor han ikke er er dækket.. det giver ret meget ro og han er også ret god til ikke at gå i græsset mens vi rider..

Fredag:

Skovtur med Rubin og ejer.. første tur med dem..

Super skøn tur.. Lido gik bagerst ud og lidt ved siden af og i front hjem.. men var meget i ro.. lavede et enkelt buk der var lidt stort, men var samtidig i ro lige efter og virkede ja meget rolig.. på et tidspunkt blev Rubin vist bange for noget for han løb frem og hoppede og prøvede at løbe væk.. Lido havde en helt ny respons på det.. han stoppede op og stod helt roligt og kiggede efter dem.. da de var rolige igen skridtede han op til dem..

På vejen hjem var han forrest, men ude på marken hvor vi efter de sidste ture har stoppet op på marken ude af skove.. havde han det igen fint med at gå bagefter Rubin.. så fin en tur.. Rubin traver langsomt og det udfordre lidt, men tænker også der er en fin øvelse..

To host.. vejret var tørt og ca. 20° uden meget vind.. super rart at ride i!

Lido er altså meget sej til ikke at gå efter græsset.. lige i dag hjalp det måske at vi havde græsset rundt om foldene før vi blev spurgte om vi skulle ride tur..

Lørdag:

Skovtur med Magic og ejer..

Fantastisk tur.. helt uden buk overhovedet og fint tempo uden at trække for meget fra i traven.. han tøvede ved nogle bregner og vi tog ned i skridt fordi det jo var det der var aftalen (efter jeg faldt af for et par år siden), at hvis han viste usikkerhed skulle jeg lytte..

Ingen host overhovedet! Tørt en smule vind og ca. 20°..

Til gengæld hørte jeg en der sagde hun godt forstår hvorfor Lido hoster. Han ruller sig i støvet og skraber jord op i hovedet for så at gnubbe næsen i støvet! Hm.. ja så forstår jeg det altså også godt!!!

Søndag:

Var helt i ro med at det skulle være en rolig dag uden ridning.. og landede til verdens sødeste Lido der vrinskede både da jeg gik op til stalden og da jeg lavede wrap klar og stod og snakkede med ny-indflyttede.. skulle så meget have været ned til ham når han var så glad og kaldte på mig.. fortryder det vildt meget.. men fordi jeg skulle bundmuge og det støver ekstra og jeg ved han ville med ind hvis jeg gik derned.. ja så landede jeg på bare at tænke og sige højt hvis sød han lige var.. elskede pruller!Lavede ikke meget andet end at nusse og hygge og græsse.. striglede lidt og da der kom en og snakkede efter to var gået blev han urolig på staldgangen.. det er svært at få sagt fra på en pæn måde.. folk er jo søde.. og ikke alle forstår at Lido gerne vil have vores ro for sig selv.. faktisk er det ikke Lido alene der har det sådan.. men ja.. synes virkelig det kan være svært.. får det sagt men som regel meget stille og måske også lidt underspillet som om det ikke betyder noget.. men det gør det virkelig.. og jeg ville ønske jeg kunne give os mere ro.. jeg må tage strigletasken med ud og stå andre steder når det er for det går ikke når det er det vi begge allerhelst vil.. bare stå og hygge sammen i vores egen lille uforstyrrede bobbel…og endnu engang bliver jeg så mindet om at jeg ikke kan flytte ham til et større sted ej heller til en konkurrencestald…vi er nød til at stå hvor der er mest mulig ro på.. og hvor vi kan være mest muligt os selv!Fik gået lidt rundt om ridehus og gårdsplads for at træne skulder ind vb ind..

————-

Alt i alt en ret fantastisk uge med nogle ret enestående skønne skovture som har givet mig en følelse af at nu kan vi endnu mere.. er så glad og taknemmelig.. og gud hvor er ham bare sej og modig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *