Når jeg ikke ved hvad jeg skal gøre..

.. tænker jeg én ting;

Min intention er altid kærlig.

..og det betyder at ligegyldigt hvad jeg gør og hvor misforstået jeg bliver eller hvor fejlagtigt jeg handler eller føler mig, så ved jeg med mig selv, at alt jeg gør, kommer fra en ren og ægte intention om at hjælpe og gøre noget godt!

Og dét giver mig en dyb ro!

For når jeg slår mig selv i hovedet og ulykkeligvis opdager at kærlighed ikke er nok og ikke fikser alt og ikke kan redde alt, så vender min tanke tilbage til, at dybt i min kerne kommer alt jeg gør og alt jeg tænker ud af kærlighed og så længe det er sandt så kan jeg pudse min glorie, trække vejret og sige undskyld og prøve igen…uden at blive ond mod mig selv!

Når jeg prøver at forstå, lytte eller tale og diskutere, tage afstand, finde ro eller bevægelse, følge eller give slip, er alt jeg gør godt nok og helt okay, for jeg ved at jeg er ægte i min vilje om at ønske det bedste for dig og mig og alle!

Og den tanke skaber ro.. når jeg tænker det og når jeg skriver om den…for på den måde holder jeg op med at bebrejde mig selv at jeg ikke gjorde det bedre.. jeg gjorde det så godt jeg kunne lige i det nu der var.. måske jeg en anden dag kan gøre det anderledes, måske og særdeles sandsynligt har jeg allerede gjort det anderledes end sidst.. ikke nødvendigvis bedre.. men stadig med afsæt i de erfaringer der er stødt til siden sidst.

Fra dag til dag er vi ikke de samme.. vi taler om identitet og personlighed som noget fastlåst.. det tror jeg ikke på.. vi er summen.. og vi agerer udfra den❤️!