Valgmulighedernes dødsspiral
Valgmuligheder er seriøst ikke det der gøre livet nemmere!
Man tror det er, men det er det virkelig overhovedet seriøst slet ikke!!!
De er med garanti med til at gøre livet bedre og mere fantastisk og fyldestgørende og tusind andre ting som gør at man kan følge sine drømme til dørs.. eller også er det faktisk (nogle gange) en hindring med alle de døre.. faktisk er der ret så stor risiko for at mine valgmuligheder vitterlig er det der står i vejen for mine drømme.. fordi de gør det så ufatteligt svært det hele.. præcis fordi man hele tiden skal tage stilling og vælge.. til og fra i det uendelige!
For når jeg bruger timer af mit liv på at vælge Netflixserie fordi den gamle serie er set færdig.. eller når jeg gennemsøger nettet for mulige alternativer til en løsning på a b c.. eller jeg bruger dage på at lave fotoredigering.. så indser jeg hvor meget jeg er nød til at vælge.. vælge noget som jeg så vælger at holde fast i.. for ellers er al tiden pludselig gået med at finde noget bedre smukkere sejere vildere mere fantastisk.. faktisk er kodeordet med garanti MERE.. og more er so much less i den her forbindelse.. for jeg får intet skrevet produceret eller handlet når jeg lader mig snøre af, at alt er samlet på en lille smart enhed der kan klare alt og forbinde mig til alt.. er sikker på at alle drømte om det engang.. forestillede sig hvor meget nemmere!!! verden ville være hvis alt var samlet ét sted og man ikke skulle spilde tiden på at vente på bussen og bare stå og glo ud i luften.. spilde den på at vente på forbindelse eller at siden man ville finde blev fundet.. og ved godt du sikkert enten ikke er så gammel du har prøvet det eller bare har glemt hvordan det er at vente og skulle affinde sig med en langsom forbindelse, men dét er da den ultimative tidsrøver.. at vente på maskinen finder flere valgmuligheder..
Nu behøver man ikke længere vente til man kommer hjem til sin pc eller telefon, for at kunne gøre hvad man vil i nu’et.. men faktum er bare at det ikke udelukkende er en fordel.. for nu render jeg altid rundt og tænker jeg kan optimere min tid.. at jeg da lige kan nå A B C så snart der er et eneste sekund hvor det ellers nok ville have været sundt for mig at glo ud i luften og rent faktisk SE den verden jeg står i!
Og den her opdagelse er jeg simpelthen nød til at reagere på.. for tror bestemt den er en del af problemet.. min udfordring går i høj grad på at jeg jo bruger mobilen til virkelig meget.. og at jeg på ingen måde ønsker at opgive det kreative space den giver mig.. at der er kommet de vildeste templets og redigeringsværktøjer er fantastisk og præcis hvad jeg drømte om for få år siden… så man ikke er nød til at kunne kode eller være rig for at få have et okay design.. at man selv kan få lov at lege ér fantastisk.. men leg tager tid.. men jeg har så meget brug for tid på legepladsen.. bare så sygt mærkeligt at jeg stadig ikke formår at sætte timer på tid på telefonen når det nu har været et punkt i min Bullet Journal nærmest fra day one!!!
Og det er vel så verdens største hint og vink med en gigantisk vognstang.. for hvis noget så relativt simpelt som at sætte timer til når jeg bruger telefonen, ikke er nær så simpelt endda, så må der være noget i spil som jeg og nok verden generelt ikke er helt obs på..

..for hvorfor er det jeg konstant fanges, også selv om jeg har forsøgt at lave aftaler om brug.. hvorfor er intet blevet konkret nok og særligt hvorfor får jeg ikke handlet på mine beslutninger?
Så nu siger jeg det lige højt..
- Telefone skal lægges på pladsen i entreen når jeg kommer hjem. Basta!!! (Det er meningen der skal være en form for mobilhotel når badeværelset og entreen er færdigrenoverede!)
- Jeg skal lave en oversigt/arbejdsplan. Jeg arbejder bedst formiddag ift. alt der kræver min hjerne. Det skal jeg respektere og ikke blive ved med at proppe på efter lukketid!
- Jeg skal bruge Pomodoro-teknik (app eller æggeur) /beslut fokuspunkt og intention, holde det valgte fokus!
- Sæt timer (Pomodoro app)for at give ro, men undgå tidstyrrani!

..og igen må jeg bare sande at tanker skrevet ned giver overblik og ro. Det giver mig en konkret plan at gå efter og en afgrænsning på de overvældende muligheder jeg altid bader i!
I går hørte jeg podcasten “Det spirituelle hjørne” … og her talte de om at det at bryde nuet og nærværet, for at tage et billede, gør noget ved øjeblikket.. som om man ødelægger det ved at tage telefonen og forsøge at forevige det.. det var så fin en snak og så meget ord jeg selv føler, men ikke har kunne beskrive.. at tage telefonen skaber et fravær.. samtidig kan det også noget.. så jeg prøver at tage mange på samme tid så jeg har nogen at bruge af.. og så holde telefonfri langt det meste af tiden, særligt i nærværet med Lido, Skønlingen og Martin.. og i særdeleshed under arrangementer med andre!



