FokusØvelse

..for at komme til pointen og min indsigt der har været lidt stor for mig så skal vi lige forbi noget ultra hverdagsagtigt.. noget trivielt og kedeligt der bare skal overstås!

I årevis har noget af det der virkelig kunne stresse mig ved mit arbejde været det her.. at sortere bestikket!

Jeg laver mad til 100 herlige børnehavebørn der hver dag kommer med bus fra Frederiksberg op i den lille skov i Lynge hvor jeg har arbejdet dit sidste 11 år..

På mange måder er huset mit andet hjem og jeg har i årevis været både første og sidste mand på pinden.. åbnet og lukket det utallige gange og jeg føler nok ret meget at det er mit hus og ja..mit andet hjem!

Mine dage er generelt travle og når dagen er ved at være slut, så står den på opvask og ja det der bestik som på mystisk vis har haft en tendens til at presse mig.. det er som om at når jeg er næsten færdig så er det svært at lave noget der faktisk tager lang tid og det virkede som om jeg hele tiden tabte tråden eller nok mere fokus..

Det plejede at være meget værre.. indtil jeg fandt en løsning på at samle knivene..

Jeg starter altid med at tage de største ting, derefter tager jeg alle de skeer jeg kan se og komme til, dernæst alle gafler og så til sidste knivene, som jeg har trænet mig selv i at samle sammen med to hænder og tage alle dem der ligger samme vej med den ene hånd og dem der ligger med skaftet den anden vej tager jeg så med den anden hånd..

Så langt så godt…

Men før knivene er jeg altid blevet irriteret over at når jeg havde taget skeer og gik i gang med gafler så fandt jeg jo ind imellem en overset ske som jeg så tog selvom jeg var i gang med gafler.. og jeg er klar over at dette nok ikke giver meget mening for alle dem der ikke har prøvet lige præcis det her, men det der sker er jo at jeg mister fokus.. og jeg mister fokus midt i noget som jeg prøver at overstå.. og når det er gået aller værst til så er det samtidig med at jeg holder vejret fandt jeg en dag ud af.. for det et helt klassisk for mig (og mennesker generelt) at når jeg er på vej væk og ikke er i nuet så glemmer jeg at slappe af være nærværende og ja.. huske at trække vejret!!!

På et tidspunkt blev jeg træt af at stress over noget som jeg ved jeg skal igennem på alle arbejdsdage og kom til at tænke på at det var en oplagt mulighed for at udvikle det til en FOKUSØVELSE!

En øvelse hvor jeg træner at være præcis hvor jeg er imens jeg er der!

En øvelse der styrker min koncentration og mit fokus så når jeg har taget de skeer jeg kan ske er næste trin at jeg holder mig til gafler og ikke tager de skeer der er blevet overset, fordi når jeg gør det mister jeg mit fokus og det har vist sig at det er det der gør mig irriteret.. har tænkt en del over hvorfor det er de oversete skeer jeg så gerne lige vil tage når jeg er i gang med gaflerne og ikke knive.. og jeg er landet på at det er fordi jeg lige har haft fokus på dem.. for det er aldrig knivene jeg lige blander ind og ønsker at tage…det er altid de enkelte skeer som min hjerne går efter og det er med garanti derfor de stadig ligger først for som dem jeg skal tage.. fordi min hjerne stadig har dem i frisk erindring og ja.. i fokus!

Så derfor er det blevet til en fokusøvelse for mig.. at jeg kan skifte fokus og blive hvor jeg skifter hen og ikke gå tilbage før jeg har færdiggjort gaflerne…

Og hvorfor synes jeg så lige det er relevant og værd at skrive ned det her!?

Det gør jeg fordi der er så mange gange i min dag og i mit liv hvor det er vigtigt at kunne… vigtigt at kunne blive præcis hvor jeg er og ikke være ude i fremtiden.. være i ro med det jeg laver lige nu og her og øve et bevidst fokus!

Jeg har længe haft et begreb i jeg kalder meditative handlinger, som dækker over alt det der ikke er meditation, men som kan gøre det samme for en som meditation kan… nemlig at afslappe og afstresse krop og sind og hjælpe mig med at finde ro og overskud.. i nuet og i længden…har fundet ud af at det bedst gavner hvis det er en vane at praktisere meditative handlinger og nyde dem og vide at det er det de er… at de ikke er spildtid på vejen til det “rigtige” arbejde som jeg skal.. men at de er jorden alt andet vokser ud af!

Uden min egen indre balance og uden mit eget overskud så kan jeg ikke være noget godt på nogen måde.. jeg kan ikke hjælpe eller støtte eller vise omsorg, hvis jeg er i minus.. og derfor er de små handlinger som den her hvor jeg kan finde ro i en øvelse der kan udvikle og genoplade mig i stedet for at tærre på min energi, så sindssygt vigtigt..

Den anden dag i en Dear Horse World podcast sagde Duey Freeman at det han mente var det vigtigste i hestetræning, er at trække vejret…at være bevidste om vores vejrtrækning og at det kan give os selv og i særdeleshed vores heste et anker at binde sig til og finde ro i når ting er svært tror jeg er vigtigere og mere fundamentalt end det er muligt at beskrive!

Vores heste har brug for vores ro og vores rolige hjerteslag når de er pressede og det kan jeg øve mig på hver dag hele tiden.. også uden Lido!