Jeg var orginalt..

.. meget god til at sige fra, nej tak og det kan vil ønsker jeg ikke..

Men så blev jeg ramt af betændelsessyge, præcis ligesom rigtig mange andre og den evne blev opslugt af en verden hvor selvrespekt og selvbeskyttelse er fy-ord!

Nu, hvor jeg så har valgt at insisterer på min egenomsorg og nænsomhed, er der så mennesker som ironisk nok bliver provokerede når jeg forsøger at passe på mig selv!

Ironisk, fordi det er de selv samme mennesker som har talt med store bogstaver og helt klart og eftertrykkeligt udtrykt at jeg skal da lære og huske at sige NEJ, som nu bliver provokerede af mine åbenlyse skilte med grænser bøjet i neon!

Faktisk er det vildt at mærke forargelsen over mine nej’er og det kan jeg desværre ikke, jeg er fyldt op.. det er så vanvittig en verden, hvor man med det ene øje betragtes som en klaphat hvis man prøver at være og gøre alt for alle (her taler jeg ikke mig, men som den ene ultimative side af pointen) og med det andet ses ned på når man vil være herre eller frue i eget hus og selv vælge.. or hvaaaaad.. sagde hun lige at hun selv vil vælge og bestemme en i sit eget liv!?!?!?!?

Og ja HELL yeeeaaaer det sagde jeg lige.. og så må jeg så sluge de forældede pukkelryggede menings-kameler der mener at det kan jeg ikke tillade mig, altså med mindre “de” mener det er et okay sted tidspunkt skudår eller bigbang tidspunkt at sige fra på, det kan jeg simpelthen ikke vente på eller leve livet efter!

Det triste i egentlig at det er svært for mig ikke at tænke at mennesker der har så svært ved at give plads til andres behov, ofte er dem der er hårdest ved sig selv og ikke viser sig selv den nødvendige nænsomhed.. og når man ikke under sig selv det rigtige så har man også svært ved at se at andre skal have det..

Lige så snart jeg presses for en forklaring omkring hvorfor jeg trækker mig, så er jeg næsten allerede der hvor jeg ved, jeg ikke skal forklare noget overhovedet.. fordi det emmer langt væk af manglende lyst til forståelse.. eller lad mig omformulere.. det handler selvfølgelig om hvordan jeg afkræves svar eller forklaring.. det allerbedste jeg kan mødes af, er folk der ikke har brug for mere forklaring end jeg allerede har givet.. dem der siger det er helt okay.. du gør det bare som det fungerer for dig.. kom hvis du kan.. gør hvad du kan.. og ikke mere..

Jeg er ikke usikker på mine egne motiver og mit eget hjerte og præcis det får mig til at iføre mig teflon i relationer som omhandler minus-forståelse for at vi aller er forskellige og har brug for forskelligt.. at vi ikke kan afkræve andre det vi kræver af os selv og at vigtigheden i at undgå sammenligning ikke kan understreges nok!!!

Jeg er ikke bedre end dig!

Du er ikke bedre end mig!

.. og ingen har fortjent mere, for dybest set har vi alle, dyr planter klode mennesker, fortjent bedst muligt..

Og hvad det så er for den enkelte, kan ingen andre vide eller regerer over!!!