Uge 2
Mandag:
Lido fri med magnetdækken på..
Tirsdag:
Alt ALT for mange mennesket til at kunne træne..
Gik lidt ud i sneen på banen.. er sikker på han havde rullet hvis han havde fået lov, men han havde uldtæppe på og kunne jo ikke bare tage det af og lade ham blive våd.. hyggede, græssede, striglede, klippede lidt i manen.. skulle nok bare have ladet være, men tænkte den var god så hvis jeg bare kunne klippe en smule kunne det måske blive endnu bedre..
Btw stor ting.. Første dag med både morgen og aftentræning i MEGET lang tid og i hvert fald første gang i år.. sundheden (maden) halter dog stadig de sidste timer af dagen..
Onsdag:
Fed longetur.. dog en hel del host..
..men også første gang han har været så livlig længe.. snusede lidt til respekten for udbrud og det at han kon for tæt på når han løb og hvilke farer det kan føre med sig.. longerede først ude i sneen på marken og derefter lidt i ridehuset der endelig var tomt i fem minutter.. udendørs nyder jeg virkelig mordax og snesåler ægte meget!
https://www.facebook.com/share/p/17kycAVhpo/
Torsdag:
Fridag.. Skønlingen stadig meget syg så ikke meget tid på gården!
Er ret så glad over at Skønlingens nye skole er med i det her;
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skolemad-paa-proeve-forskere-vil-maale-effekt-paa-elever/
https://www.facebook.com/share/r/1APpZNkmM4/
Fredag:
Som jeg ikke før har set.. aner ikke om det er godt eller noget andet.. I traven var det som om jeg kunne se at han spændte op under det bagerste af bugen.. kan ikke lade være med at tænke at det er bagvendt.. er det ikke meningen ham skal løfte forparten men mens jeg skriver kan jeg jo godt se at hvad er det der skal løfte ham af forparten.. for helvede da osse.. det er jo selvfølgelig den bagerste del.. så hvis hans brystben skal løftes så må han spænde bugen.. og jeg så det vildeste løfte særligt en enkelt gang over bom.. eller vist egentlig da der lå to.. tror det er godt givet ud at tænke lidt mere over det.. for det er jo også her man ønsker at se en ordentlig vejrtrækning.. så det skal være en bølgende bevægelse og ikke en konstant spænding..Minus host.. selvom han var fuldt ud med og dejlig frisk på den skønne måde.. longerede over en og to bomme.. energien var god høj og der med at sætte tempoet ned til at skridtlængde der passede til bommene var svært eller også måske mest det at jeg ikke ønsker at tage en sådan gejst fra ham.. men fjernede nr to bommen hurtigt så han kunne galopere det sidste stykke før.. tænker han er ved at lære mig hvordan man klogt kan indspringe..
Fuck det er vigtigt!!!
https://videnskab.dk/krop-sundhed/ultraforarbejdet-mad-har-vi-glemt-det-stoerste-problem/
Lørdag:
Fri.. gik en tur om ridehuset..
..og langs marken ved vejen.. ellers kun hygge og bundmugning!
Søndag:
Snevejrs-gå-tur..
.. gik hele den fine smukke stille vej ned ad indersiden af vejen langs marken og helt ned til stengærdet.. overvejede kort at gå op over vejen men tiden var der ikke til lang tur når Skønlingen er syg.. det var så utrolig meget ro.. både i verden med sneen og i og imellem mig og Lido.. har aldrig før, tror jeg, gået den tur i så megen ro.. tror faktisk kun jeg har gået den en enkelt eller to gange før.. langs vejen kom der vist en cykel og et lille spjæt, men intet der rørtr mit nervesystem…lidt traven frem et par skridt, men var så også tilbage i ro..
Og nu er det her jo mine dagbogstanker so here we go:
Kære Dagbog
Jeg tror faktisk at jeg synes det at lære at springe med Lido er en langt større bedrift end at sætte sig op på en selvgående alt-springende hest som aldrig stopper eller gør andet end at trække hen mod springet.. jeg ved at jeg kan springe højt på en hest der selv tør og kan og vil.. men at nå hen til at lære at springe med Lido er altså en helt helt anden og langt større ting for mig.. muligt jeg stadig drømmer om at prøve at springe højt på ham eller hånden på hjertet.. jeg gad godt prøve at springe højt en enkelt gang eller mere igen i mit liv på en hvilken som helst.. men det er det jeg har sammen med Lido og vores nu og nærvær der virkelig tør mit hjerte.. og helt ærligt.. Lido springer jo kæmpe højt til tider og den dag vi kan ride imod at spring og jjeg ved han springer, så vil jeg endnu bedre kunne komme med frem og over og min timing vil forhåbentlig også følge endnu bedre som det har gjort i mit tidligere springliv.. men som med Peter fra folkeskolen, der kunne lære sig selv at spille alle instrumenter og ikke synes det var noget særligt, men mente at det var dét at skrive musik og tekster der var det særlige, så synes jeg måske faktisk heller ikke at det at springe højt på en selvgående hest er særligt for mig, ligegyldigt hvor meget jeg så end savner at prøve at gøre det igen så er det åbenlyst for mig at det der er ægte sejt for mig, er indspringningen.. at lære hesten at tro på han kan.. og for Lidos vedkommende at omskole hans mindset og se selvtilliden vokse fra at tro han ved han ikke kan til at vide han kan præcis det.. springe alt der står foran ham..
Og synes virkelig vi har ture hvor jeg mærker det sker.. helt fantastisk!
Mennekser og heste har helt bestemt mange lighedspunkter;
https://www.facebook.com/share/r/1AkXSU3sSX/
