Uge 33

Mandag:

Tur rundt om foldene..

..og en af de der dage hvor jeg lytter og så alligevel er lidt langsom i optrækket.. for på marken havde jeg tænkt han lige skulle trave lidt og det var græsset simpelthen for fristende til.. så det krævede kæmpe højt pres, til gengæld må man sige at han har en meget stor tillid til at jeg ikke slår ham.. for jeg lagde pisken på hans bagpart og det hjalp ikke meget.. så et par halve runder og så gik vi videre med voldsomt stort fokus på næste bid græs..

Egentlig kunne jeg nok have sagt mig selv at det ville være en “Lido-bestemmer-dag” i dag, for inde i stalden ville han gerne ud på staldgangen så det gjorde vi.. halvvejs med gnubberen troede jeg han ville klø og jeg kunne ikke finde det rigtige sted så tog kæderne af og så stod han bare.. stod og slappede i total zen.. dét blev vi så ved med mens jeg bare stod ved ham❤️!

Magic og Skønlingen kom ind uden at han rykkede på sig og først efter laaaaang tid var han klar på at flytte sig.. sjovt som nogle ting først bagefter går op for mig hvor mega store og hyggelige de har været.. for dét var det her virkelig!!!

Noget helt andet..

Hånden på hjertet så er jeg ikke kæmpe fan af Skønlingens og mine kæmpe voldsomme diskussioner om alt og intet.. er helt sikker på hun ikke forstår mig og ikke høre mine ord for hendes svar er helt off til tider.. omvendt så hører jeg heller ikke altid hendes ord og det er med garanti med til at gøre vores kommunikation svær.. håber af hele mit hjerte at vi kan blive ved med at finde tilbage til hinanden og altid tilgive og se den kærlighed vi bærer til hinanden og lade den overgå udfordringerne som er en naturlig del af det at være teenager og skulle løsrive sig lidt mere for hver dag der går..

Synes der er så meget det pludselig stikker af og min frustration over sproget der tales til mig i og måden og betydningen af de ord der sendes afsted rusker langt mere end selve det der bliver sagt.. det er en svær en at takle, for de gør ind imellem mega ondt også selvom jeg ved de ikke er ment sådan.. minder mig selvom det ofte, men hold fest det er meget der handler om at finde ro i mig selv så jeg har overskud til at rumme og møde hvad der kommer på den bedste måde jeg kan.. samtidig vil jeg ikke undlade at italesætte det.. det er så vigtigt at man kan kommunikere på en respektfuld måde og det hjælper intet ikke at holde fast i rigtigheden af at man ikke må tale og kommunikere så andre føler sig talt ned til eller svinet til.. det svære er at vi ser og opfatter så ufatteligt forskelligt og hun føler bestemt ikke det er det hun gør.. og jeg har så oveni svært ved at forklare det præcist.. mine egne udfordringer ift at finde ord, manglende søvn og hedeture det giver hjerntåge og forvirrethed, gør det hele kaotisk i min krop og mit sind.. men ved bare at det er min pligt at hjælpe hende hen hvor man kan begå sig så godt man nu formår på dagen!!!

..og så dagens sørgelige nyhed..

Landet hjemme fandt jeg ud at Peter Lund Madsen var død i går efter et ildebefindende på cykel mod Kbh.. 65 er simpelthen for tideligt når man er så klog og sej og god til at formidle virkelig vigtig viden!!!

Suk.. det er så kæmpe trist når folk dør for tidligt.. omvendt gled mine tanker hen mod hvad der var at foretrække.. at sidde de sidste mange år og bare vente og til sidst ligge i uger fuldstændig kz- fange- agtig eller falde om på en ellers glad søndag helt uvidende og i troen om at man bare er på vej til noget nyt man gerne vil..

Ære være dit minde!

Peter Lund Madsen

Du var en ener!!!

Tirsdag:

Red rundt om foldene..

.. med helt ro i maven og bare ahhh.. ved det virker småt, men det ér kæmpe stort.. håber at bygge videre på det.. så den her smule kan udvikle sig til hele, måske ligefrem lange, udforskende skovture bare bamsen og mig.. Og imellemtiden vil jeg trække vejret og lade det her bundfælde helt dybt.. for oveni min egen ro kom jeg lige til at tænke på at Lido skridtede ned mellem foldene med mig på ryggen uden at tøve uden at jage.. uden jeg pressede.. da der et par gange var noget på turen der vakte hans opmærksomhed stoppede han og virkede egentlig mest interesseret i min støtte og mit klap på halsen og en godbid.. suk.. lykken er de her små ting!!!

Strø-tanke.; Lido har både i dag og i går stået på staldgangen med hoved og hals langt mere sænket afslappet end jeg husker at have bemærket før..

Hvad har jeg lært i dag;

At ro og dyb rolig langsom bevidst vejrtrækning skaber ro i andre.. både dyr og mennesker!

Og så kom jeg til at tænke på en af Skønlingens fantastiske evner.. dét at hun er så god til at ændre mening.. at hun formår ikke at lægge sin personlighed i fx det at hun ikke kan lide noget bestemt mad gør at hun får mulighed for at følge sin smag på dagen..

Dét kunne jeg have haft gavn af at vide meget meget tidligt i mit liv.. håber jeg kan lære at praktisere det..

Onsdag:

Fri.. varmt.. kort tur pga livet!

Dagens lektie;

Jeg kører fra arbejdet meget stålfast besluttet på at jeg i dag ikke lander hjemme og ryger i spiralen af crap-føde.. jeg begynder i god tid at observere mine tanker der popper op omkring noget småkagedej fra i fredags.. men som sagt.. jeg er knivskarp og forberedt så jeg griber dem og sender mine tanker efter en lækker saftig perfekt nektarin der er helt afstem ift sukker og syre og med den helt rigtige farve og sprøde konsistens.. inden jeg lander hjemme er jeg et smut indenom gården.. alt er stadig godt og trods lidt små bump på teenagevejen lander jeg et par timer efter arbejdsfri på matriklen.. alt er stadig godt.. jeg går i hængekøjen, Skønlingen går på værelset.. Martin er ude at hente seng og da han senere lander hjemme med den og den skal sættes op er der et styks teenager der mener at den gamle seng skal skilles ad og flyttes nu og her til trods for at Martin er gået kold lidt tidligere før han nåede hjem.. jeg bliver en kende stram.. og skærer igennem med min dybe alvorsstemme om at sådan er det, det kan ikke blive i dag.. Martin kan sætte sengen op, men den gamle seng må lige stå til han er hjemme fra Sverige og det betyder at det nok må vente til næste weekend.. jeg har flyttet den gamle seng så den nye kan stå hvor den skal.. har støvsuget.. den store hængestol har jeg først skilt ad og flyttet ud af værelset og så samlet den igen på repos’et.. jeg spørger om jeg skal hjælpe med seng eller finde ud af aftensmad eller lægge tøj sammen.. det bliver tøjet.. og der, mens jeg står og lægger tøj sammen, opdager jeg så at det er den der famøse portion jeg havde vasket med en serviet i, så der var kommet fnuller på meget af tøjet.. og ja.. så knækker min stamina.. faktisk går jeg hen og åbner køleskabet med tanke på småkagedejen..MEN.. jeg får sagt stop og hell no og spiser en banan i stedet…men så kommer jeg i tanke om noget der provokerer mig ud af mit gode skind.. desværre for personligt til at dele.. og så taber jeg bogstaveligt talt småkagerne.. og ja lige der midt i at jeg står og tænker hvorfor og hvad er det lige den småkagedej kan, ved jeg godt at løbet er kørt.. det handler om selvomsorg trøst støtte frustration og ikke mindst aggression over forventninger fra og til mig.. forventninger der er okay fordi man stadig er barn og har lov.. men lige nu er jeg rødglødende og jeg vil også have lov.. så fuck det.. småkagedej here I come..

.. ude i fremtiden tænker jeg at vejen frem bliver at være knivskarp i at sige hvornår og hvor meget jeg og i særdeleshed Martin kan og vil hvornår… planlægge bedre.. informere bedre.. forberede og sætte grænser bedre.. og så må det på den måde læres bedre…

Min egen læring må være at jeg spiser som trøst når jeg er ude af balance.. næste gang vil jeg prøve at arbejde med, hvilken form for egenomsorg der skal til for at jeg kan arbejde væk fra usund trøsteføde.. for var jo lige så stolt af mig selv og må jo bare sige at jeg igen igen er bekræftet i at jeg ikke spiser på sult, men på tanker og mentale følelser og åbenlyst mere på de uventede pludselige voldsomme!!!

Torsdag:

Red om foldene..

Præcis lige så fedt som i tirsdags.. og selvom det er en kort tur er jeg helt sikker på det er verdens bedste base at bygge ovenpå.. havde allerede lyst til at gøre mere, men tænkte det var vigtigt at gøre det samme nogle gange.. faktisk nok i hvertfald fald en gang eller to mere før jeg rider til højre efter åen.. tænker næste step er ned mod skovhullet i stedet for til venstre om foldene..

Hvad er det der gør at vi lytter og kan huske hvad nogen mennesker siger mens andres tale slet ikke bundfælder.. hvad siger det om et menneske hvad han deler.. jeg tænker jo at man taler om det der fylder i ens hoved.. stort og småt måske ikke alltid det vigtigste det dybeste, men det der popper op.. jeg tror også man afstemmer sin tale efter den man taler med.. eller man forsøger.. jeg ved jeg selv gør meget for at undgå at tale ned til folk.. jeg taler dem langt hellere op.. eller prøver på det!

Nogen gange.. måske lidt tit.. bliver jeg ked af at vi har for travlt og ikke når at vise vores interessere eller ægte lytter.. altså jo vi lytter, men når det ikke interesserer er det tydeligt at mærke. Det dybere.. det analyserende hvor jeg selv bliver klogere i dialogen sker ikke.. for enten stopper jeg mig selv først eller også bliver jeg afbrudt.. jeg prøver at insistere på at blive hørt.. er blevet opmærksom på hvor meget dannelse og mangel på dannelse der ligger i os.. jeg kan lytte men jeg er bedre til dialogen hvor jeg kan spørge indtil.. jeg synes det er svært at lytte til monologer der ikke inddrager eller føles som noget upersonligt for mig.. er med på at det er logisk, men ville jo gerne selv være bedre til at lytte samtidig med at jeg gerne vil hjælpe både mig selv og andre med bedre samtaledannelse!

Jeg bliver idiot af samtaler der ikke har dybde og jeg må tilbage på bitchybird og have samtalen med mig selv for ellers eksploderer jeg.. hvorfor er alle så bange for det dybe og hvordan sætter man et rum op.. laver plads til at stikke dybere.. hvorfor orker og gider så mange mennesker ikke og hvorfor får jeg ofte taget spadestikket helt utimet så det ikke lader min samtalepartner have ro og tryghed til at turde dele.. vi er ikke ens og det skal vi heller ikke være.. men hvordan finder jeg noget af det jeg søger hvordan skaber jeg de relationer hvor der bliver tid til dybden.. gad fx godt have tid til at lytte og høre uden at være midt i mad eller alt muligt.. vil prøve at øve mig i at lytte til Skønlingen når hun taler og ja Martin for den sags skyld og så kan jeg måske tænke lidt mere over hvad det fortæller mig det de vælger at sige.. hvorfor er præcis dét så vigtigt for dem?

Fredag:

Ingolf bidt i poten.. (gåtur med Lidobamsen..)

..af Cirkeline under slåskamp.. Skønlingen havde ringet til Martin det ringede til mig så fik lov at få en tid hos dyrlægen presset ind 15.30.. ligesom med hestene så må de ikke udskrive antibiotika uden at have set ham først!

Pænt glad for jeg nåede at bede om at Ingolf blev holdt inde.. for ellers lidt svært at være sikker på jeg kunne finde ham og få ham med til dyrlægen..

Der car tegl på bid og han fik antibiotika til de næste fem dage.. og så må der gerne falde ro på og meget gerne også på halthed generelt!!!!!

Lørdag:

Skovtur og vildt nok ingen host..

Ninas sølvbryllup..

Var i skoven med Tine og Magic.. helt igennem perfekt og rolig tur i skridt og trav uden den mindste smule noget som helst.. men vi var også på præcis den ruten han kender så godt efterhånden..

Søndag:

Gåtur med hovedet ind i skoven..

Ingolf var ikke hjemme til aften så satte en skål med vådkost og pille!

Var til brunch i Hillerød med gamle veninder.. har altid svært ved aftaler men går altid derfra totalt opløftet og med tanker som at vi virkelig skulle finde mere tid.. for det er så mega fedt at kunne snakke med dem om alt det vi kan og gør.. ville bare så gerne spadestikket endnu dybere, fordi det tager tid først at runde alt det er sket siden sidst, når vi det ikke helt!

Skønlingen var en træt en og ikke helt i vater.. måske pga mens og selvforsvarskursus i går..Jeg gik en tur med Lido som jeg troede skulle være om foldene, men efter åen gik han mod højre så vi endte med at være et par meter inde i skoven og så gå ud.. jubiiii ham er så sej.. og så gik der lidt opdagelsesrejsende i den for han ville over marken og rundt om søen modsat og så ville han også ned og kigge ved åen i den anden ende af marken.. ret fedt.. faktisk max fedt med al hans nysgerrighed!