Hvorfor får jeg ikke undervisning?

Da jeg købte Lido i juli 2020 gik han på en måde der virkede og føltes anspændt .. han viste store flotte flashy bevægelser, men han var så spændt i sin krop og i særdeleshed i sin overlinje at han var virkelig svær at være på hvis man ikke selv spændte.. og ja det ville jeg virkelig ikke.. mine spændinger ville bare skabe flere spændinger i ham.. så jeg var nød til at pille tingene fra hinanden..

I det første år havde jeg flere professionelle inde over..

Claus Toftegård for at se på mig og Lido hver for sig og se på en måde at træne på..

Natalie “Fusion Rider” og Åge Petersen for at høre på Lido og hvad han havde i sig og for at løsne spændinger..

UllaVet for at se på hans krop og hjælpe mig med at hjælpe ham på en blid måde..

Jeg ville virkelig ønske at én af dem eller de alle til sammen havde rykket mere.. de har klart alle rykket noget på en eller anden måde og givet mig masser at tænke over og der er meget jeg bruger dagligt og sikkert endnu mere som jeg bruger uden at tænke på det.. men ja, da Lido efter flere gange stadig ikke gad stå når der var behandler valgte jeg at sige stop.. det føltes som om han sagde kæmpe stort nej tak!

Til gengæld lovede jeg ham at jeg selv ville gøre mit ypperste for at hjælpe ham!

Så det gør jeg.. hver dag året rundt prøver jeg!

Og der har været nok at gå i gang med, for hans hud sad så stramt at jeg ikke engang kunne gnubbe ham.. i dag er den dejlig løs, musklerne og huden bølger og giver blødt efter og han elsker at blive gnubbet (det meste af tiden det meste af tiden😉)!

Jeg valgte undervisning fra fra start, fordi jeg ikke kan høre Lido imens jeg undervises.. jeg kan ikke være i nuet og lytte og reagere intuitivt..

Jeg mener helt klart at når man får undervisning så gør man som man får besked på og det kan jeg ikke gøre det som jeg har det pt! Eller i hvert fald ikke som jeg har haft det!

For samtidig tror jeg måske at jeg kunne finde én en dag som jeg kan sparre med.. drømmer nok lidt om det.. en som jeg kan have en tillidsfuld dialog med og som måske kan sige “prøv lige det her”.. sådan én ville jeg gerne finde og måske vigtigst af alt, have råd til.. for jeg er også der hvor penge er noget der skal passes på, så derfor er det klart en stor overvejelse.. ligeså stor som den jeg har omkring at få en kiropraktor til at gennemgå ham grundigt igen!

Oprindeligt havde jeg en idé om at vi skulle være et bestemt sted før jeg ville bruge penge på undervisning.. fordi jeg tænkte at jeg skulle lande os et bestemt sted før vi havde brug for hjælp.. nu tænker jeg mere i at hive inspiration de steder jeg kan, mærke efter hvad der føles rigtigt for mig og for ham og allerhelst for os begge to samtidig!

Jeg tænker i hvor meget pres jeg er okay med.. hvilke former for positiv og negativ forstærkning jeg bruger og så tænker jeg ultra meget på timing og på hvordan jeg ikke forurener mine signaler og gør dem utydelige og på den måde ikke får skabt en god tryghed i at han kan vide hvad jeg mener.. tror på vigtigheden af at jeg mener det samme med et givent signal hver gang! Og så tænker jeg at det er ultra vigtigt at tænke hvad jeg gerne vil have mere af, tænke på det jeg ønsker og takke ham for det og IKKE fokusere al for meget på det jeg IKKE vil have!

Kan du se forskellen.. ellers prøv at se det for dig..

Det jeg gerne vil se ser sådan her ud og føles sådan her (fyld selv et billede på)!

Og det jeg IKKE vil have ser sådan her ud og føles sådan her..

..faktisk så bare lad vær med det sidste.. for vi skal ikke bruge billedet af det vi ikke vil have, til noget som helst, hvilket jo pænt meget er min pointe!!!

Lad vær med at fokusere på det du ikke vil.. fokuser på det du ønsker mere af!

Faktisk synes jeg det er lidt interessant at jeg har en følelse af at skulle forklare hvorfor jeg ikke får undervisning.. nok fordi det er jeg vokset op med at man får.. at det er måden man udvikler sig på.. må bare sige at TRT, Featherlight Horsemanship og Claus Toftegård giver mig masser af blod på tanden.. masser af inspiration og stof til eftertanke.. jeg oplever ofte at Lido ikke reagerer på ting som alle andre heste jeg har kendt gjorde.. han er ikke en tekstbogshest og jeg er ofte i tanker om nye veje og opfindelser af hvordan jeg kan rette ind og rette til så det matcher ham og os!

Fx. havde jeg hørt at det at lære sin hest indparkeringen kunne tage op til to uger hvis det gik langsomt..

Tja.. tror det tog noget nær hele sidste vinter for mig og Lido.. og siger ikke det er hans skyld eller min for den sags skyld.. siger bare at ting tager præcis den tid ting skal tage.. for i dag sidder den knivskarpt og jeg nyder det helt åndssvagt!

Noget lidt andet, men i samme boldgade..

Jeg føler ikke jeg ved bedre.. og det er ikke derfor jeg ikke får undervisning og det er bestemt heller ikke derfor jeg lægger min dagbog på en blog!

Jeg gør det fordi jeg selv får så meget ud af at have fundet nogen der arbejder ud fra værdier om hjerte og sjæl og følelse, at jeg på min egen semi ydmyge måde, ønsker at dele min rejse og mine babysteps.. fordi der ikke kan ske andet end at du får en tanke.. en tanke der måske åbner nye døre for dig og din hest.. som måske bekræfter eller afkræfte hvad du gerne vil og ikke vil..

Jeg skriver fordi sharing is caring❤️!

Jeg skriver fordi jeg ønsker at hjælpe hvor jeg kan og selvom jeg ikke tror jeg læses, så er der en kæmpe portion læring for mig selv når jeg skriver og skriver det rent.

For lige der opdager jeg ting jeg mente var vigtige, ting jeg tænkte jeg ville gøre og ikke mindst alle de ting som hele tiden skubber sig og rygger sig rundt.. som når jeg bliver helt gennemsyret frustreret over at jeg har fucket med vores frem-signal.. i en grad så det bogstavelig talt føles som om vi ingen vegne kommer.. følelsen af at alt jeg har gjort op til det her nu, er forkert og at jeg er et håbløst hestemenneske der virkelig bare skulle have sat alt ind på at finde den rigtige underviser fra start.. og det et så nok der du finder motivationen for det her skriv.. for hvad hvis nu jeg ikke er god nok og hvad hvis nu jeg burde have gjort alt muligt andet som jeg nu snart fem år inde i vores parløb indser er forkert..

Ja hvad så???

Så må jeg vel bare op på hesten igen.. eller rettere ind og sidde i boksen igen og høre ham gumle og tygge og smaske og hygge.. bare være.. være sammen.. uden krav.. uden planer.. bare aaaaaaaaahhhh!!!