Jeg oplever nogle gange i mit arbejdsliv..

..at der er et ønske om vegetarisk mad!

Og eftersom jeg laver mad til børnehavebørn er jeg ikke særlig meget i tvivl om hvis beslutning det grundlæggende er!

Lille indskudt note;

Nu er det her egentlig ikke så meget tænkt som mine tanker om vegetarisk kost sat i en større miljømøssig kontekst, som det er mine tanker om hvad vi beslutter selv og hvad vores forældre vores venner vores kultur og det samfund vi lever i beslutter for os!

Det der så er sket er at jeg sidder til forældremøde for noget tid siden og høre en bekymret forældre der ikke er vild med tanken om at den madordning der er i støbeskeen vil gøre at hendes barn skal føle sig anderledes.. altså dette er naturligvis min forståelse af udlægningen.. selvom jeg grundlæggende er med på at det biologiske kan være farligt at være anderledes fordi det oprindeligt har ført til udstødelse og dermed forringet mulighed for overlevelse, så tænker jeg vi nærmere også en verden hvor rigtig RIGTIG meget ikke forårsager decideret udstødelse.. som eksempel er det at følge en bestemt kost i mine øjnene et helt legalt valg, ligegyldigt om det er en selvvalgt beslutning grundet overbevisning (religiøse, ideologiske etc..) eller en tvungen beslutning grundet allergi eller intolerance, så opfatter jeg det grundlæggende som et valg der ikke bør føre til at man bør stemples som anderledes..

Når det så er sagt så undrer det mig kronisk, hvorfor vi holder fast i at det er “farligt” at være anderledes.. farligt at skille sig ud.. jeg kan ikke komme i tanke om noget der ligner alt det andet som har revolutioneret verden.. men der må åbenbart være grader og niveauer der tæller op eller ned siden vi ser nogle ting som en god måde at skille sig ud og være anderledes på og andre som farlige og risikofyldte..

Ret så interessant, så er der en dag en far og en pige på rundvisning på mit arbejde (som er en naturbørnehave😉).. faren stopper op og spørger til hvordan det er ift vegetarisk kost.. jeg forklarer at jeg laver både vegetariske og ikke vegetariske måltider, men at der altid vil være alternativt (protein) for en vegetar, på dage med fisk eller kød.. det fede og nye her er så, at faren siger at hvis hans datter vil, så er det bare vigtigt at hun gerne MÅ spise kød for hun har selv besluttet (som fem-årig) at hun spiser vegetarisk, men det er ikke dem som forældre der har taget beslutningen.. og her må jeg så bare sige at jeg er kæmpe fan.. at lade barnet lyttet til de behov der opstår og give det sunde valg i processen tror jeg vi kommer længst med.. på sigt tror jeg det kan skabe en følelse af at kroppen har følt sig hørt ved ikke være blevet tvunget til at spise noget den ikke ønskede, men har fået mulighed for at ytre dens behov.. på det mentale plan er barnet blevet hørt og bliver sandsynligvis på sigt en bedre lytter selv.. og vi voksne har fået den information at vi pædagogisk skal respektere fravalget af kød.. men også tilvalget!

Mine tanker ift. mad og måltider ligger stadig opad at alle børn bør have lidt af hele måltidet på tallerkenen. Det laves med vilje ofte så opdelt som muligt, præcis for at de selv kan smage og blande efter lyst og behov.. men jeg mener klart at det at smage på daglig basis og få en fornemmelse af at man ikke ved hvordan noget smager før men har smagt grundigt (gentagne gange) er en vigtig læring og noget der i trygge omgivelser kan åbne ens palet for flere oplevelser sammen med en mere heldækkende ernæring.. at jeg så samtidig mener det er vigtigt at når man viser det mod det er at tage noget i munden man ikke tror man kan lide også skal være mulighed for at få det ud af munden igen, er lidt i en anden tangent at y gå ud af, men stadig ultra vigtigt for mig i denne kontekst.. jeg har ikke tal på hvor mange rugbrødsmadder jeg har kæmpet med at spise fordi det voksede i munden på mig og jeg bare syntes det smagte forfærdeligt.. har svært ved at tro der ikke har været en dagplejemor det har udøvet en form for tvang (og magt).. oveni var det endnu mere udpræget i min barndom at sige der skulle spises op end min fornemmelse er at det er i dag.. selvom der dog klart stadig er steder der hænges fast i den frase.. (respekt for ressourcer popper op men holder mig lige fra den dimension lige nu hvor vigtig og hjertenær den end er)!

.. men nej klart ikke fan af at der for alt i verden skal spises oo.. det eneste det fører med sig er voksne (fx mig) uden stopknap!!!

Så helt ærligt..

Jeg drømmer om en verden hvor vi gerne må være anderledes så længe andre ikke kommer til skade.. hvor det er okay at sige jeg spiser efter denne overbevisning uden at skulle sige andet end at det er det der føles rigtigt for mig.. for tænk hvis vi kunne vælge mere ud fra hvad der føles rigtigt for os uden at blive dømt!?

Tænk hvis vores valg kunne være så kropslige at vores kroppe ikke konstant ophobede alverdens traumer, men fik dem forløst i stedet.. gad vide hvordan verden så ville se ud?

Kan dog ikke undgå at få et lille stik af usikkerhed.. for jeg ser verden, vores fælles jord og alt levende som én organisme (én fælles krop) , og nu bliver det jo lidt små- filosofisk/ideologiske/spirituelt, for hvis jeg ser verden som én organisme, så er der samspil og betydning i alt hvad hvert væsen vælger og gør og tænker og føler som har en direkte betydning for andre og andet.. én bevægelse skaber en bølge og en sommerfugls vingeslag vil påvirke, også selvom min hjerne ikke kan vikle sig rundt om det eller skrive en forklaring ned med ord så påvirker alt, ALT..

Og så er jeg måske alligevel i nærheden af en forklaring på hvorfor vi ikke kan slippe frygten for anderledesheden..

Måske vi faktisk ikke skal slippe den!?

I hvert fald ikke helt.. måske vi skal være opmærksomme på at vi fungerer bedst når der er konsensus og som for en sildestime eller en hesteflok i fuld galop er der nød til at være en fælles overenskomst ift retning.. hvis den brydes svømmer vi alene og bliver alt for nemt et let bytte.. spørgsmålet der flyder op til overfladen handler så i mine tanker mere om, om det ikke er godt nok at der brødfødes rovdyr, om det ikke også er en nødvendig del af livets cyklus og om det nødvendigvis er den der gør noget nyt, den der skifter retning eller stikker ud og gør noget anderledes end stimen som i virkeligheden ér førehesten og som på sigt stikker retningen.. måske bare lidt foran de andre.. altså dem der har styrken til at undvige rovdyrene!

Suk.. endnu engang den der balance.. hvis vi gerne vil nyt må vi gøre handle tænke nyt.. vi kan ikke bare gentage følge efterligne.. men det må stadig være indenfor spektret, for udenfor lurer hajer og magtliderliderlige kransekagefigurer som i mit eventyr er den onde stedmor som aldrig har fundet ind til kernen af dét at være menneske..

Og skulle du tænke hvad dét er for mig så er svaret altid;

KÆRLIGHED!

..hvad kærlighed så helt præcist er, er en helt HELT anden snak i et helt HELT andet indlæg!

Men med kærlighed skal land og mennesker bygges.. aldrig uden altid med…hjertet på rette sted!

Og den slags kransekagefigurer mangler verden desv helt ufatteligt meget i disse år hvor mennesker tvinges under Putin og føler sig nødsaget til at vælge Trump!

Spørg ikke hvad mit land kan gøre for mig men hvad jeg kan gøre for mit land..

Land = krop og sind, verden og alle mennesker i den.. helt uden grænser.. the greater good handler ikke om ét land eller om ét menneske..det handler om helheden.. og det handler om kærligheden til den!