Uge 16

Mandag:

Skridtede helt ud til grusvejen..

..i skoven.. en stor flok rådyr løb på tværs længere fremme før vi nåede grusvejen og de stoppede så de blev ved med at trække Lidos opmærksomhed mod sig.. Lido var mega cool og stod bare og kiggede uden at have hjertebanken eller være helt frosset.. men det var som om energien fra rådyrene alligevel havde smittet, for han havde brug for at trave frem og det med et lidt hoppende igangsæt.. travede vist en gang mere og så skridtede vi ud til grusvejen og vendte om et træ og hjem.. relativt roligt.. det føles kæmpe stort at vi kunne❤️!

Ps; min numse blev slidt af den halvlange skridttur med Humle og nu her på dag tre med skridt tænker den at den ikke skal det i morgen, men helst noget helt andet..

Tror måske jeg har nævnt det før, men det er altså poppet op igen.. er det vi ser i vores børn og unge ift skolevægring stress og angst et udtryk for at vi er et helt igennem nyt sted ift effekter af opdragelse som i vor tid forhåbentlig langt mere bygger på ubetinget kærlighed end straf og trusler.. kan det hænge sådan sammen at når man ved man er elsket, altid hele tiden, ligegyldigt hvad, så gør man ikke ting som man ikke har det godt med.. som man gjorde før i tiden fordi man var mere bange for sine forældre og at miste deres kærlighed, end det man blev presset til at gøre.. er det så ensbetydende med at man ikke kan få yngre børn og unge til at gå igennem skoletiden uden fravær, fordi de ikke helt har udviklet en forståelse for vigtigheden af at lægge tiden i skolen, og ikke fuldt ud forstår det på sigt er det der skal give dem muligheder, fordi de endnu ikke har udviklet den konsekvens-beregnende hjerne fuldt ud…hvis børnene i nu’et er mere bange for at være i skolen end for hvad forældrene siger og får dem til at føle og gøre, er det så ikke bare naturligt at vores børn ikke føler de kan orker gider eller vil gøre det vi beder om.. hvis det svære på skolen overstiger alt andet, så er det vel naturligt at det er skolelivet og læringen der taber.. eller det er jo ikke skolen der taber, men eleven der misser timerne og tiden.. og barnet der taber sine fremtidige muligheder før de overhovedet er kommet på bordet.. meget kan indhentes senere, men lige nu er min tanke om det vi ser skyldes så meget mere end telefoner og skærme og SoMe..

Tirsdag:

Hygge på marken i longe..

.. med god energi og løben sammen.. heldigere end heldig.. hold kæft hvor er jeg bare stolt og heldig og helt igennem taknemmelig for at Lido er så sindssygt klog som han er.. fik givet ham et søm sammen med foder fra lommen..havde glemt alt om at jeg havde taget det ud af skoen som jeg fandt på folden den anden dag…fuck skal ikke tænke på hvad nu hvis..

Onsdag:

Longe.. bomme.. tre host..

..åbne skuldre.. og snurre.

Fuck en hård dag.. hader når nogen er sur på mig og i særdeleshed nogen tæt på og er ikke van til Skønlingen bliver så stille og vred så længe..

Endte heldigvis med at vi hyggede i sofaen❤️men vejen dertil var brolagt med mange tanker..

Fredag:

Red på marken..

..så fed energi og glæde.. muligt det er pga græsset, men det giver ham en måde at bruge sin krop på som er villig og løsgjort helt uden spændinger.. og så var der faktisk den der lille store ting som jeg bagefter indså har og er en drøm at kunne.. vi galoperde for lange tøjler og i kapsunen som jo nærmest er en grime men bare sidder bedre.. dét er stort og så fedt.. ingen buk eller andet uhåndterligt.. bare sol og glæde!

Lørdag:

Skridttur med Nina og Humle